Brevkassespørgsmål
Ensomhed?
Kære brevkasse..
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde.. men altså.. jeg følr mig ensom. Hele tiden, selv når jeg er sammen med nogen. Jeg føler mig misforstået, lille og ligegyldig. Dette fører til at jeg føler mig til grin og dum..altså jeg får dårlig selvtillid.
Jeg fik en veninde, Marie, da jeg sidste år gik på efterskole, hun blev som en bedste veninde for mig. Det hjalp mig ekstremt meget at have hende, fordi det gav mig en trygheds-følelse og jeg havde det, som jeg aldrig nogensinde ville miste hende.
Det har jeg i for sig heller ikke gjort, hun bor en halv time fra mig nu, og vi ses mindst en gang hver anden uge. Men hun går på gymnasie der hvor hun bor, og jeg her hvor jeg bor..altså har vi begge fået nogle nye bekendtskaber.. hun er typen der er venner med alle, og når hun snakker om gymnasiet osv. lyder det også som om, det kun går godt for hende der, og hun igen har fået en million venner og veninder. Hver gang vi er sammen er hun ikke nærværende..fx sidder hun på facebook og skriver med nogen fra gymnasiet, og hvis ikke det, snakker hun om dem..hun kan ikke længere mærke eller forstå mig, og hun kan ikke se hvor elendigt jeg har det..hver nat græder jeg, men kun når jeg er alene, hver evig eneste dag skal jeg overbevise mig selv om, at jeg er god nok, helt normal, og at det er fint, at jeg ikke snakker så meget med så mange.. faktisk har jeg 3 veninder på gymnasiet som jeg også ind i mellem ser uden for gymnasiet...men de er ikke rigtige veninder..jeg er den ældste af os, og den yngste er stadig kun 15, derfor er jeg blevet den, de kommer til med alle deres problemer..det føles på den ene side helt fantastisk at kunne hjælpe nogen, og at nogen stoler på mig og har brug for MIN hjælp..men på den anden side har de aldrig tid til at lytte til mine problemer, og derfor går jeg med det hele selv..
Jeg bor alene med min mor, der har svært ved at give slip på mig, og lade mig blive voksen..hun gør alt for mig, og jeg kan mærke på mig selv, at jeg bliver mere og mere uselvstændig...og jeg HADER det.. jeg vil gerne selv finde ud af alle de ting hun gør for mig...men jeg kan ikke tage mig sammen til det, når hun står og nærmest ber' om at gøre det for mig..fx har jeg ikke noget arbejde, fordi hun bare giver penge væk til mig, derfor kommer jeg heller ikke ud og møder nye mennesker.. de trækker mig bare længere og længere ned at hun gør det, og det ødelægger min selvtillid helt... jeg har sagt både indirekte og direkte til hende, at hun skal stoppe..og selvfølgelig siger hun "ja" og "undskyld, det ved jeg også godt"... men ændrer hun det?..nej..
Hjælp mig!! Jeg har virkeligt brug for det.. for jeg føler jeg sidder og rådner op i det her hus, uden at bruge mit liv til andet end at være ked af det og tænke på mine problemer..
