Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7392 svar de sidste 17 år
2013-12-29T20:03:18: 2

Brevkassespørgsmål

Hvad skader mest


Et lille hurtig, men meget nødvendigt spørgsmål.

Hvad skader dig mindst Hash, Skunk eller Pot?

Og er der nogle måde jeg kunne dø eller blive alvorligt skadet ved at ryge nogle af disse stoffer?
Alkohol og stoffer

Alkohol og stoffer

Se flere

Besvarelser

2014-01-02T16:11:40 1
Camilla
Hej Emmi

Hash kan på samme måde som tobak ødelægge luftvejene og medføre lungekræft. Hash er ugiftigt i modsætning til alle andre rusmidler. Dødsfald er aldrig observeret.

På mange måder er hash et lumskt rusmiddel. Både rusen og skadevirkningerne er udramatiske og kan let overses, men de er ikke desto mindre ødelæggende på langt sigt. Antallet af behandlingskrævende misbrugere i Danmark er anslået til ca. 10.000, og kun få er i behandling.

Hash er vanedannende og afhængighedsskabende som alle andre rusmidler. Risikoen for at udvikle afhængighed er på niveau med risikoen for at blive afhængig af alkohol. Jo yngre man er, når man begynder at ryge, desto større er risikoen for at udvikle afhængighed. Tolerans udvikles relativt hurtigt både i forhold til rusvirkninger og i forhold til den sløvende virkning. Abstinenssymptomerne er uspecifikke og udramatiske, men kan være meget plagsomme. De ses ofte som dårligt humør, rastløshed, irritabilitet, humørsvingninger og søvnforstyrrelser. Et dagligt forbrug i cirka 2 uger er tilstrækkeligt til, at man udvikler tolerans og abstinenssymptomer, når man holder op med at indtage stoffet. Abstinenssymptomerne opstår i løbet af 24 timer. De er mest udtalte de første 10 dage efter ophør, men de kan vare ved i uger og op til to måneder.

Pot, skunk og hash er alle udviklet ud fra cannabis-planten. Det er svært at finde noget på nettet om hvad der er farligst. Men da de tre ting er udviklet ud fra den samme plante, vil jeg mene, at de er lige farlige.

Jeg vil stærkt anbefale dig, at du holder dig fra alle tre ting og lærer at have det sjovt uden brug af stoffer.


Med venlig hilsen,

Camilla

2014-01-03T11:21:57 1
Charlotte
Hej,

Sådan som jeg kan se det, er de jo alle tre betegnelser for det samme stof, men med forskellige mængder af det der hedder THC. Jeg har læst mig frem til at det må være pot der indeholder mindst THC og derfor skader mindst.

Alle disse stoffer er farlige, både for dig selv og dine omgivelser. Når du indtager det vil du ikke være dig selv og kan derfor nemt yde skade på dig selv eller andre. På længere sigt kan det have meget store skader på hjernen. Derud over er der også mange andre skadelige ting ved dette stof og ja, nogen af dem er MEGET skadelige. Du kan læse mere her: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/hash.htm

Jeg anbefaler på ingen måde at du bruger disse stoffer!

Med Venlig Hilsen,
Charlotte 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om alkohol og stoffer

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym