Er han bare ligeglad med mig?

Hejsa TheLove.

Jeg er en pige på 14 år, og har en far der drikker. Først og fremmest er min far ikke dansker, han er bosnier, hvilket jo så vil sige jeg er halv bosnier.. Min far har drukket lige siden jeg kan huske det, og han har aldrig været en specielt god far. Har aldrig været der for mig, støtter mig ikke, og blev sur over de mindste ting. For 2 år siden, gad min mor ikke mere, min far drak og spillede alle vores penge op. De blev så skilt, og min far og jeg Holdte kontakten. Vi skrev dagligt, og han kom på besøg et par gange i ugen. Nå han endelig var der, sad han og drak, og jeg havde egentlig ikke den store lyst til at sidde og snakke med ham.

Det er nu som sagt over 2 år siden, de blev skilt, og jeg har ikke set min far i snart 7 måneder. Vi har ikke skrevet i omkring en måned heller ikke. Det gør mig ked af det, at min far er kommet så langt ud, at han ikke gider at se min bror og jeg mere. At han bare glemmer os. Jeg er rigtig såret, sur og skuffet. Tænk en far kan undvære sine børn i 7 måneder? Tænk MIN far kan det?! Min far bor ikke andet en 10 min væk, så den undskyldning er der skam heller ikke! Mange ville nok sige, "hvorfor tager du ikke selv hjem til din far?" Eller "hvorfor kontakter du ham ikke?" Ærligt føler jeg ikke det kan være rigtigt at jeg skal TVINGE ham for at se SIT BARN?! Det er jo det sidste jeg har lyst til! Han skal selv have lysten til at se mig, ellers bliver det bare en træls oplevelse at se ham igen jo. Jeg vil rigtig gerne have et forhold til min far - uden alkohol involveret. Er det virkelig for meget at spørge om? Jeg græder tit mig selv i søvn, med tanken om at min far er ligeglad med mig. At jeg aldrig "får" en far, som alle andre. At jeg ikke har en far til fars dag, for han gider teknisk set ikke have noget at gøre med mig. Jeg plejede at være åh så glad, og elskede min skole, og hverdagen. Det hele er vendt nu... Jeg knokler for at komme igennem de timer jeg har i skolen, og er tit rigtig ked af det. Jeg føler ikke jeg har nogle at tale med, for hvem vil noglesinde forstå mig, når de ikke har prøvet det før? Alt i alt, prøver jeg nok bare at forstå, hvordan kan min far være så ligeglad og vælge alkoholen over sin egen datter?

Tak for din tid.