Er bekymret for min ven

Hey du! :)

Jeg forstår godt, at det må være hårdt at høre sådan nogle ting om en god ven, og det må være svært at stå i den situation, når du samtidig er flyttet væk.

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at det ikke er din skyld eller noget, at han gør de ting, som han gør. Det er hans egen beslutning at melde sig ud, at begynde og ryge osv. Der kan være nogle grunde til, at han har det svært, men du kan ikke stå til ansvar for, hvordan han vælger at tackle det.

Men det betyder ikke, at du ikke skal eller kan være der som en ven. Du skriver selv, at du ikke ønsker at være mor overfor ham, og det er rigtig godt, at du er opmærksom på det. Du er nemlig en god ven. Du må acceptere hans valg om, at han fx ryger, men du kan samtidig gøre det synligt for ham, at du gerne vil lytte, og han kan komme til dig med alt.

Hvis jeg var dig, så ville jeg skrive med ham regelmæssigt og (særligt når han er ædru) spørge ind til, hvordan han har det og hvordan det går. Pas på med ikke at komme med en løftet pegefinger, men netop lyt og spørg ind til det. Forslå ham, om han kan snakke med nogle om det såsom en voksen eller lignende.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra! :)

VH.

Gustav