Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4813 spørgsmål og givet 7364 svar de sidste 17 år
2020-02-16T08:16:51: 2020-02-17T16:37:29: 3

Brevkassespørgsmål

Drukket uden at få lov

Indsendt af pige14 år


Hej

Her i weekenden var jeg sammen med nogle venner og de havde taget alkohol med. Jeg må ikke drikke, men gjorde det alligvel. Her dagen efter har jeg dårlig samvittighed og ved ikke hvordan jeg skal fortælle det til mine forældre. 

Er der nogle der et forslag til at starte såden en samtale?

pige
Alkohol og stoffer

Alkohol og stoffer

Se flere

Besvarelser

2020-02-17T12:29:21 1
Gustav

Hey du!

 

Jeg forstår godt, at du er i tvivl om, hvordan du skal starte den samtale. Det er aldrig nemt at fortælle sine forældre, at man er kommet til at bryde de regler, som de har sat.

 

Du kan jo prøve at vende den om: hvis du var dine forældre, hvordan ville du så foretrække, at dit barn fortalte, at han/hun var kommet til at drikke alkohol.

Hvis jeg var dine forældre, så ville jeg foretrække, at du var ærlig. At du simpelthen lagde kortene på bordet og fortalte, hvad der var sket. At dine venner havde taget alkohol med, at du drak noget af det og at du nu har dårlig samvittighed og derfor fortæller dem det. Måske tænk over, hvorfor du drak noget af den alkohol. Var det gruppepres? Var det nysgerrighed? Eller noget helt tredje? Det kan give dine forældre et indblik i, hvorfor du endte med at drikke alkohol, selvom du ikke måtte.

 

Ved at du selv kommer og fortæller ærligt, hvad der er sket, viser du dine forældre, at du stadig er moden og ansvarlig. Det viser nemlig, at du ikke prøve at skjule dine valg, men at du står ved dem, at du godt ved, at du gik imod reglerne og at du er reflekteret over det. Det viser også dine forældre, at selvom du gik imod reglerne, så kan de stadig stole på dig, fordi du selv kom og fortalte dem det, i stedet for at de skulle opdage det.

Det er selvfølgelig svært, men tænk på det som et plaster. Det handler om at få revet det af hurtigst muligt.

 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) al held og lykke herfra!

VH.

Gustav

2020-02-17T01:37:29 1
Regitze

 Hejsa,


Det er rigtig flot af dig, at du tager ansvar for det du har gjort, og at du reagerer på din dårlige samvittighed. Det bedste vil være at du er helt ærlig, og fortælle dem, at du har drukket her i weekenden, fordi du var sammen med nogle venner, som havde alkohol med, og selvfølgelig sige, at du er ked af at være gået bag om ryggen på dem. Det kan være det også vil være en god idé at snakke med dem om, hvordan I skal gøre det i fremtiden. Du har nogle venner som drikker, og det kan derfor være fristende selv at være med - også for at undgå at du føler dig udenfor. Så måske kan I bruge denne situation til at få snakket om, hvilke aftaler I kan lave fremover, så du måske kan få lov at drikke lidt, så længe dine forældre ved det og ved hvor du er. 

Jeg håber I får en god snak, og jeg er sikker på at dine forældre vil sætte pris på din ærlighed. Du er altid velkommen til at skrive herind igen, hvis du får behov for det. 

Mange hilsner fra Regitze 

2020-02-17T03:07:52 1
Iben

Kære du, 

Jeg kan sagtens forstå, at det er en svær situation at stå i.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at du vil fortælle dine forældre det! Det er ikke alle, der ville have fortalt sandheden, men jeg synes, at det er rigtig fornuftigt af dig - ikke mindst fordi at det helt sikkert vil hjælpe dig af med din dårlige samvittighed.

Jeg tror, det bedste du kan gøre, er at starte samtalen på et tidspunkt, hvor dine forældre har tid til at sætte sig ned og lytte - de skal helst ikke være i gang med alt muligt og have travlt. Når du så tænker, at nu er det tid til at fortælle dem det, så synes jeg bare, at det er vigtigt, at du starter med at sige, at du har haft rigtig dårlig samvittighed over det, og hvis du fortryder, at du gjorde det, så synes jeg også, at du skal sige det. Jeg vil også anbefale dig at fortælle dem, at du håber, at din ærlighed vil vise dem, at de godt kan stole på dig - selvom du har gjort noget, du ikke måtte. Til sidst synes jeg, at du skal overveje, om det er noget, du kunne finde på at gøre igen. For hvis du tror, at det måske godt kunne være, at du gjorde det igen på et tidspunkt, synes jeg du skal undgå at love dem, at du ikke vil gøre det igen. I stedet vil jeg anbefale, at du tager en snak med dem om, hvordan du kan håndtere situationer, hvor der er alkohol, på en bedre måde fremover. Måske ringe til dine forældre og spørge om lov? Eller tage hjem fra dine venner, der har alkohol?

Det sidste må være noget, du og dine forældre beslutter sammen. Men et sidste råd: undgå så vidt muligt at gøre et skænderi ud af samtalen. Måske bliver dine forældre vrede over, at du har gjort noget, du ikke må, men hvis du undgår at blive sur på dem også, så kan I forhåbentlig få en stille og mere konstruktiv snak ud af det - og du kan få lettet din dårlige samvittighed for det er bestemt ikke en rar følelse!

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om alkohol og stoffer

"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."

- Anonym