Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4683 spørgsmål og givet 7244 svar de sidste 16 år
2013-06-25T17:19:45: 2

Brevkassespørgsmål

Krop og sind passer ikke sammen


Hej
Jeg er er pige på 14 år, og jeg er inde i en dårlig periode! Jeg har supergode venner og en god familie, men ingen af dem forstår mig ordentligt..
Sagen er den, at jeg er kommet sent i gang med puberteten. Måske ikke på den gennemsnitlige verdensplan, men sammenlignet ed alle dem jeg ser på gaden og nettet og min skole. Jeg begyndte at få små knuder i brystet og lidt udflåd for et år siden, altså da jeg var 13. Mine bryster har da også vokset lidt, men de kan langt fra passe den mindste bh! Jeg har mange grædt over det, fordi jeg er VIRKELIG den allersidste pige på hele min årgang med næsten 60 piger! Ja selv 5. og 6. klasserne er ved at indhente mig, hvilket gør at jeg skaber et had til dem, selvom jeg ikke kender dem...
Jeg er en meget feminin pige, men jeg føler SLET ikke at jeg kan gå i det tøj, jeg kan lide, fordi jeg simpelthen ikke kan passe det! Det er mega træls og jeg kan ikke gå så meget i søde kjoler, som jeg gerne vil, fordi stort set alle kjoler sidder mega dårligt på min tynde krop.
Jeg er også kommet i den alder, hvor jeg begynder at interessere mig for drenge. Jeg har lidt kig på to supersøde drenge, som jeg ved fokuserer på det indre, men jeg tør simpelthen ikke tage skridtet, for jeg føler mig vildt usexet og mandig! Jeg vil selvfølgelig ikke have sex med dem endnu, men hvis jeg skal kysse og kramme med dem, vil jeg gerne føle mig feminim!
Jeg er meget klog og mentalt moden, så psykisk er jeg 99% klar til at få et forhold, men min krop ødelægger det hele! Jeg tør ikke, for jeg føler mig som en pige fra 4. klasse.

Det korte af det lange er, at jeg føler mit sind er meget mere modent end min krop og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at acceptere mig selv, for det ser ikke ud som om, min krop har tænk sig at ændre sig foreløbig...


- Den grædende
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2013-06-27T16:38:23 1
Karen
Hej den grædende. 

Det er noget træls noget med at blive kvinde. Men det skete på forskellige tidspunkter. Jeg fik først bryster, da jeg var 15 år. Jeg havde det rigtigt svært med at føle mig, som en pige. Men jeg prøvet det med en bh med indlæg, så man kunne gå med hvad man havde lyst til og føle sig som en pige. 

Sådan lidt af den her type indlæg: http://change.com/dk/push-up-pads.html
Ellers kan man prøve sig frem. Ikke dobbelt D, men en A eller B til at starte med. Du bruger dem bare indtil din kroppen selv starter. 


Kram Karen :)
2013-07-08T00:13:57 1
Martin
Hej Den grædende,

Ja det er noget værre noget, alt det med at vi alle udvikler os på forskellige tidspunkter. Dem der er først får det dårligt og dem der er sidst får det dårligt. I teorien er der ikke så meget at gøre ved det hele, andet end at du bare skal acceptere dig selv.

Okay, hvad så om du ikke er udviklet færdig endnu? Du er kun 14 og burde bare fokusere på at nyde livet som det er og få mest muligt ud af nuet! Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, men prøv alligevel.

Hver morgen når du er stået op og hver aften inden du går i seng, så brug 5-10 minutter og bare tag et kig i spejlet og bliv vand til at se dig selv. Fokuser på dine styrker og glem hvad du er utilfreds med. Sig til dig selv, at her og du og at du ser fandme dejlig ud.

Hvis du føler at du er meget tynd og derfor ikke kan passe tøjet, så kan det måske være, at du kan snakke med din læge eller dine forældre, så i sammen kan få lavet en madplan for dig. Hvem ved, hvis du tager et par kilo på, så kommer der måske og flere former? Bryster er jo som sagt opbygget af fedt.

Så mit råd er: Lær at elsk dig selv og tænk ikke så meget på dit udseende og om du er bagud. Inden du ser dig om, så er du måske længere fremme end alle andre. Og drengene skal du bare invitere ud, det er en skrøne at vi alle kun tænker på patter. Men jo mere selvsikker du er og fremstår, jo mere vil DU nyde DIG, hvilket hurtigt vil smitte af på folk. Smil og vær glad ;)


Det blev en længere smøre, men håber det kunne hjælpe.

Med venlig hilsen,
_Martin

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."

- Anonym