Brevkassespørgsmål
Jeg kan ikke mere.
Hej The Love. Som overskriften siger kan jeg bare ikke mere. Jeg har ikke lyst til at leve længere, jeg er bare så træt af det hele. Både psykisk og fysisk. Det er ikke fordi jeg bliver mobbet, men jeg har det bare rigtig dårligt. Jeg går kun i 8. klasse, men det hele er bare for meget. Jeg græder hver gang jeg tænker på mit liv. Jeg har et elendigt selvværd og hader mig selv. Jeg dur ikke til noget som helst. Jeg har "venner", men jeg er altid tredjehjulet. Jeg tænker tit på: hvorfor lever jeg? Det ville være langt bedre hvis jeg var død. Jeg ville ønske min mor ikke havde født mig. Desuden kan hun bedst lide min søster. Jeg er bare træt af, at være ked af det, stresset og udmattet. Jeg kan ikke klare mere, jeg er bare færdig. En normal person ville bare sige at jeg overreagerer og har en vær piges drømmeliv, men de ved ikke hvordan jeg har det. Jeg er egentlig ikke bange for at dø, men jeg er bange for hvad folk tænker om mig. Om de overhovedet kommer til at savne mig. Mit liv er bare et stort rod og jeg vil ikke mere. Jeg har tit siddet med kniven i håndren, men jeg har aldrig gjort det. Der er alligevel ingen som oprigtigt kan lide mig. Jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre senere i livet, leve på egen hånd? Det stresser mig en del. Jeg kan bare ikke mere. Jeg vil ikke mere. Hvis jeg begik selvmord, ville det være selvisk. Men ærligt talt, tror jeg ikke at nogen kommer til at blive kede af det. Jeg havde brug for at komme ud med det her. Jeg ved ikke hvorfor. Men jeg ville alligevel ikke blive til noget. Jeg passer ikke ind nogen steder og jeg har ikke lyst til at passe ind. Men alligevel, er jeg bare brugt op...