Jeg føler mig så alene at det næsten gør ondt?

Question

Brevkassespørgsmål

Jeg føler mig så alene at det næsten gør ondt?

Jeg har alt. Jeg har gode venner, familie og alt det tekniske jeg kunne ønske mig, men alligevel føler jeg mig utroligt ensom når jeg er derhjemme og med andre mennesker. Jeg føler at der ikke rigtigt er nogen som gider mig eller at jeg ikke er noget specielt. Det er som om at alle andre kan noget specielt bare ikke mig.

Jeg er ikke en af de der "Emoer" der skærer i sig selv, osv.

Jeg har ikke LYST til opmærksomhed, jeg får helt vildt meget af det, men alligevel er jeg så ensom.
Jeg er så ensom nogle gange, at jeg kan mærke det i min brystkasse. Jeg føler, at der kun er mig på hele jorden.

Det her spørgsmål er sikkert blevet stillet mange gange før, men jeg har ikke fået specielt gode svar nogle af gangene. Jeg er ikke sikker på hvordan jeg rigtigt skal forklare den her specielle følelse.

Jeg føler mig tom. Jeg føler at der er et eller andet der mangler, et eller andet jeg har glemt eller ikke har fået? Jeg ved det ikke. Det går ud over mine karakterer fordi at jeg for de meste sidder i mit værelse og hører på noget vildt dårligt sørgeligt musik som overhovedet ikke hjælper en skid i stedet for at lave noget konstruktivt!

Der er ikke noget jeg har lyst til at købe, jeg vil ikke have opmærksomhed og jeg gider ikke at blive trøstet. Hvad er der galt med mig?

Jeg er meget dårlig til at forklare det, det må i undskylde.

Mvh, Dreng på 15 år.

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Svar fra Jeanette Chatrådgiver UngZone · Answer 1 · 2013-10-27T19:00:46

Hej dreng på 15 år.

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke kan fortælle dig hvad der er galt med dig. Der behøver i princippet ikke være noget galt. Du starter med at fortælle du har nogen gode venner og en god familie. Det lyder jo dejligt, men kan du snakke med dem? Man kan sagtens have mange mennesker omkring sig og være ensom, ligesom man kan være meget alene og alligevel ikke ensom. Har du nogen personer (eller bare en) i dit liv som du er tæt nok med, så du kan tale om de her ting? Det behøver ikke at handle om at få opmærksomhed eller medlidenhed, men at få sat ord på de tanker man går rundt med og måske opdage at man ikke er den eneste der kender til følelser som ensomhed, tomhed mm.? Det er vigtigt! :-) Herudover skal du prøve at slå den tanke ud at hovedet at du ikke er noget specielt - du er lige så speciel som alle dine venner! Der er ikke noget der gør dem mere specielle end dig. Du skriver ikke hvor længe du har haft det sådan, men hvis det har stået på i lang tid bør du overveje at tage til lægen. Det kan være rart at tale med en der ikke kender dig personligt om sådanne følelser og han vil muligvis være i stand til at komme med nogen inputs fra en lidt mere professionel vinkel. Til sidst vil jeg minde dig om at det er en hård alder du er i, der foregår meget og derfor behøver det ikke være så mærkeligt at du har alle de følelser. Det vigtigste er at du lukker nogen ind og får talt om det - så kan I tage den derfra i fællesskab. Håber du får det bedre :-)