Jeg føler mig så alene at det næsten gør ondt?

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke kan fortælle dig hvad der er galt med dig. Der behøver i princippet ikke være noget galt. Du starter med at fortælle du har nogen gode venner og en god familie. Det lyder jo dejligt, men kan du snakke med dem? Man kan sagtens have mange mennesker omkring sig og være ensom, ligesom man kan være meget alene og alligevel ikke ensom. Har du nogen personer (eller bare en) i dit liv som du er tæt nok med, så du kan tale om de her ting? Det behøver ikke at handle om at få opmærksomhed eller medlidenhed, men at få sat ord på de tanker man går rundt med og måske opdage at man ikke er den eneste der kender til følelser som ensomhed, tomhed mm.? Det er vigtigt! :-) Herudover skal du prøve at slå den tanke ud at hovedet at du ikke er noget specielt - du er lige så speciel som alle dine venner! Der er ikke noget der gør dem mere specielle end dig. Du skriver ikke hvor længe du har haft det sådan, men hvis det har stået på i lang tid bør du overveje at tage til lægen. Det kan være rart at tale med en der ikke kender dig personligt om sådanne følelser og han vil muligvis være i stand til at komme med nogen inputs fra en lidt mere professionel vinkel. Til sidst vil jeg minde dig om at det er en hård alder du er i, der foregår meget og derfor behøver det ikke være så mærkeligt at du har alle de følelser. Det vigtigste er at du lukker nogen ind og får talt om det - så kan I tage den derfra i fællesskab. Håber du får det bedre :-)