Langvarig nedtur

Jeg er rigtig ked af at høre om din situation og kan godt forstå du har det svært! Det er dejligt at høre at din far støtter dig, men udover ham, har du så nogen andre i dit liv som du er tryg ved at tale med? En veninde, en nabo, en lærer eller en anden? Det er rigtig vigtigt du taler med nogen om hvordan du har det, specielt for at få sat ord på alle dine tanker. Herudover vil jeg råde dig til, at overveje at ringe til børnetelefonen. Det kan godt kræve en del overvindelse at skulle ringe, men jeg er sikker på at du ikke vil fortryde det. Husk det er anonymt! Du skal prøve at lade være med at tænke på din fremtid som trist og ulykkelig. Det kan være den ser sådan ud nu, men dit liv kan sagtens se helt anderledes ud om fem år. Hvis du kan finde en veninde i skolen eller en lærer som du kan åbne op for og begynde at snakke med, kan det også være du får en større lyst til at tage i skole. Det kan også være du får det lidt bedre, når du først kommer afsted og får tankerne om din situation lidt på afstand :-) Herudover synes jeg du skal kontakte din læge og høre om han på den ene eller anden måde kan hjælpe. Mht. job skal det nok komme når du er klar, den bekymring synes jeg ikke du skal lade fylde nu.