Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4570 spørgsmål og givet 7139 svar de sidste 16 år
2014-01-21T17:11:45: 2014-01-29T23:44:11: 2

Brevkassespørgsmål

Betyder hudfarve noget?


Kære brevkasse.

Jeg er en pige som går meget op i mit hår,tøj og sådan nogle typiske pige ting. Jeg har nogle dejlige venner og veninder, som jeg selvfølgelig elsker rigtig højt. Jeg vil nok beskrive med som genert,livsglad & hjælpsom. Jeg er sådan okay tilfreds med mig selv, er ikke på nogen måde overvægtig.. Nogle vil dog mene at jeg burde tage lidt på, men lad det nu ligge. Jeg en sund og rask pige. Jeg er sådan lidt mørk i huden sådan lysebrun, men IKKE gylden. Det er jeg fordi jeg er adopteret fra et land det lægger i Asien. Er begyndt her på det sidste at tænke meget over min hudfarve.. Fordi nogle gange når vi i timerne snakker om indvandre osv.. Så er der nogle der godt kan finde på at sige at mørke mennesker laver altid ballade, og at de bare skal gå hjem.. Ved jo godt de ikke snakker om mig men alligevel. Også siger nogle af drengene nogle gange nogle lidt hårde jokes, om farvede mennesker( de mener ikke noget ondt med det) men det er alligvel lidt træls. Mange af mine veninder siger at de misunder min farve.. Men syntes altså bare det træls at have min farve nogle gange.. Og det her har gjort mig meget nervøs og usikker med hensyn til at gå i bikini, flirte med drenge og tage Hvidt tøj på.. Fordi hvid bliver fremhævet på min hud. Og plejede altid at tage sådan en lille hygge/ flirte dag med en af mine veninder.. Men nu tør jeg ikke.. For hvad nu hvis alle drengene kun er interesseret i piger med lys hud og lyst hår? Hvor jeg lige er modsat.. Lysebrun hud med sort/mørkebrunt hår.. Har haft en kæreste som var helt vild med min farve.. Men vi har slået op.. Så har ligesom mistet håbet om en der syntes det samme som ham.. Nå ikke mere om mit kærlighedsliv:). Jeg ville høre om i havde nogle gode råd eller et eller andet. Jeg håber virkelig i vil hjælpe mig. Knus anonym
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2014-01-28T14:34:10 1
Line
Hej anonyme. 

Det er ærgerligt, du føler dig anderledes pga. din hudfarve, og at du ikke har lyst til at gøre de ting, som du før har gjort. For dine venner og veninder er du jo stadig den samme, ligegyldigt, hvilken hudfarve, du har. Derudover er der også rigtig mange drenge, der synes piger med mørk hud er meget smukkere end danske, blege piger - så du må endelig ikke tro, at der ikke er andre end din ekskæreste, der er til mørke piger, for han er absolut ikke den eneste ! 
Det er trist, at de få indvandrere, der ikke opfører sig ordentligt og laver ballade, sætter standarden for andre mørke - for det er jo langt fra alle, der er sådan. Men det er desværre det, der skaber diverse jokes og nedladende bemærkninger om udlændinge. Du kan evt. fortælle dem, der kommer med disse jokes og bemærkninger, at du ville sætte pris på, hvis de kunne skrue lidt ned for det. For selvom det ikke er ment ondt mod dig, så støder det dig alligevel. 

Du skal bare fortsætte med din hverdag som før og lade være med at bekymre dig om din hudfarve, for den er der ingenting galt med. Alle er lige, uanset hudfarve - du skal ikke være nervøs! :) 


- Line.  
2014-01-29T22:04:57 1
Michala
Hej med dig,

Du behøver slet ikke være så bekymret. Nogle drenge kan bedst lide lyse piger, nogle drenge kan bedst lide mørke piger. Ligesom nogle drenge bedst kan lide blondiner, og andre bedre kan lide brunetter, og andre igen bedst kan lide rødhårede piger. Heldigvis er det sådan, at når alt kommer til alt, er det oftest ikke ens hårfarve eller hudfarve, der betyder mest. Det  lyder kliché-agtigt, men det er rigtigt nok: det er det indre, der tæller.

Jeg synes, du skal forsøge at være glad for din farve, for det er ikke noget, du kan ændre på, og mange piger (blandt andet dine veninder) er misundelige på din flotte brune hud.

Med hensyn til de mange kommentarer og jokes, forstår jeg godt, at det kan gøre dig lidt ked af det. Det handler om fordomme, og det siger langt mere om dem, der siger tingene, end det siger om dig. Hvis det går dig meget på, synes jeg, du skal forsøge at fortælle dem, at det rent faktisk gør dig ked af det, når de generaliserer sådan og kritisere mørke mennesker.


Masser af varme hilsner herfra
/Michala

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

Vrede og alene

Hej brevkasse jeg er en dreng på 13 år som har vredesproblemer og en lidt for kort lunte til at mi...

Hjemmegående

Hej,Jeg blev smidt ud af min uddannelse for 2 måneder siden grundet højt fravær. Jeg har været i...

Hvad skal jeg gøre?

Hej ungzoneJeg skriver fordi jeg ikke føler jeg har det så godt, men jeg ved hvordan og hvornår j...

Hadder livet..

Hejj jeg er en pige på 12 år der har det svært både derhjemme og i skolen og ærlig talt over de...

Hvad skal jeg gøre ?

Hej ungzone. Jeg føler mig meget trist og deprimeret og det har jeg gjort i mange dage. Det ko...

Meget længe om svar

Jeg synes det tager meget lang tid før der kommer svar på spørgsmål i brevkassen. Et brev kan st...

Mentalt helbred, selvskade, diagnose?

Mor og mentalt helbred…(Undskyld det er lidt langt) Hej, jeg skriver det her fordi at jeg føler m...

Hvorfor virker mit hovet sådan her..?

Hej :)Jeg er en pige på 16, som for nyligt havde en slags overstimuleret episode? Det var det min v...

Hvordan skal jeg finde mig selv igen? (Depression og angst)

Hej UngZone,Jeg er en pige med svære mentale udfordringer, er hvertfald hvad jeg selv mener. Jeg er...

"..tusind tak for hjælpen så mange gange før!"

- Anonym