Kære "Minnie",
Dit brevkasseindlæg gjorde stort indtryk på mig og det lyder som om at du sidder i en ekstremt svær situation. Ud fra dit brev, kan jeg uden at kende dig sige, at du lyder til at være en stærk pige, selvom du måske ikke føler det, men også en pige der tager rigtigt meget ansvar over på dine egne skuldre, selvom det egentlig ikke er dine byrder at tage:(
Jeg forstår godt at du er ekstremt ked af at din søster har det så hårdt som du fortæller og at det påvirker dig og din familie rigtig meget, men selvom at det er svært at se, tror jeg du er nødt til at forsøge at overbevise dig selv om at det er helt forfærdeligt at hun har det sådan, men at det ikke er DIN skyld. Det handler ikke om at man skal finde en at skyde skylden på, men sådan nogle forfærdelige ting sker, ind imellem, for de mennesker vi elsker, men at det ikke er din skyld og ikke er noget du skal have dårlig samvittighed over. Selvfølgelig er du ked af det over det, det er klart, men jeg tror det er vigtigt at du forsøger at lægge skylden fra dig og prøve at fokusere på at selvfølgelig at være der som støtte for din søster, men samtidig også fokusere på dig selv.
For som du skriver, lyder det til at du ikke føler at du kan 'tillade' dig at have det dårligt, når nu din søster også har det så dårligt. Og til det kan jeg kun sige, at selvom jeg forstår at det sidste du ønsker er at såre dine forældre, så er du nødt til at fortælle dem, eller din social rådgiver eller hvem du føler dig mest tryg ved, hvordan du har det. Fordi selvom din søster har det dårligt, betyder det ikke at du skal glemmes, det handler ikke om hvem der har det dårligst, men om at i begge to har det svært og har brug for hjælp. Og sådan som du beskriver synes jeg det lyder til at du virkelig har brug for at nogle kan hjælpe dig med dine selvmordstanker, jeg kan sagtens forstå at du er bange og det kan ikke være rigtigt at en pige som dig, skal gå rundt med forfærdelige tanker, omkring selvmord og føle at du skal påtage dig skylden for alting!
Jeg synes at du skal forsøge, som jeg skrev at snakke med nogle eller en, hvis det er dine mor fx du er mest tryg ved, så sæt dig ned og fortæl hende hvor skidt du har det. Eller hvis du føler at det er nemmere at tale med et andet familie medlem, eller din socialrådgiver, synes jeg du skal prøve det, hvor du får sat ord på hvor slemt det egentlig står til. Umiddelbart, synes jeg det lyder til at du har brug for mere hjælp end det du får nu og jeg vil virkelig bede dig om at, selvom jeg ved det er rigtigt svært, at fortælle det til nogen og sige at du har brug for mere hjælp! Meget gerne til dine forældre, hvis du kan, tro mig, de vil meget hellere vide det, end at deres datter går rundt med alle de ting du fortæller, selv.
Jeg håber virkelig det bedste for dig og din familie og jeg kan ikke understrege nok, at du skal tale med nogen, der tager dine problemer alvorligt og at du har brug for mere hjælp og det kan ikke gå hurtigt nok.
Hold ud, selvom det ikke virker sådan nu, så skal dit liv og dine tanker nok begynde at se lysere ud, men du har brug for hjælp til at komme igennem denne tid og det er ingen skam, at bede om hjælp. Det er ikke din skyld, intet af det!
Alt den bedste held og lykke herfra
Hilsen
Charlotte Amalie
