Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4738 spørgsmål og givet 7300 svar de sidste 16 år
2014-04-10T23:46:18: 2014-04-17T22:18:11: 2

Brevkassespørgsmål

Flytte hjemmefra


Hej, jeg er kommet i lidt af en krise. Min bedste ven(på 18 år) og jeg har snakket om at flytte sammen i et stykke tid. Dette er fordi han bor fælles bolig for unge, men han er langt fra tilfreds med de retningslinjer der er på stedet. Jeg bor hjemme lige nu, men jeg har det ikke lige just for godt med mine forældre. Vi skændes alt for tit, og jeg kan rent psykisk ikke klare det meget mere... Vi tænker at flytte sammen i en ungdomsbolig. Problemet er at jeg er bange for at jeg ikke har finanserne til det. Jeg går på HTX i Horsens, så når jeg bliver 18 vil jeg starte på SU, desuden har jeg også arbejde. Jeg arbejder i butik som ungarbejder lige nu, men når jeg bliver 18, så bliver jeg lukkeansvarlig.

Jeg har udregnet at efter leje(samt varme, el og vand) og mad, vil jeg have 2888 kr om måneden til resterende udgifter, og mig selv. Jeg ved overhovedet ikke om dette er nok, og jeg har snakket med mine forældre om de muligvis vil give mig en smule støtte(eller låne), men det kan ikke komme på tale. Jeg har kikket på regler for udeboende su når man er under 20 år, og da mit uddannelses sted ikke er langt nok væk fra mine forældres husstand, bliver det ikke muligt at opfylde de kriterier. Den eneste anden mulighed for at få udeboende su er at have boet ude i 12 måneder, men jeg tror ikke jeg vil kunne klare det rent økonomisk...

Jeg mener ikke at jeg vil nasse på de gamle, men jeg er trods alt en udgift når jeg bor hjemme, så jeg kan ikke rigtigt se, hvorfor de ikke bare vil støtte mig en smule(her snakket vi mellem 500 og 1000 kr pr md).

Jeg deltager aktivt i min uddannelse og laver mine ting, trods de problemer jeg har.

Til sidst vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv:
Jeg er blevet mobbet gennem hele folkeskolen, pga en masse ting blandt andet min størrelse, jeg endte i en depression i starten af 8 klasse og den varede helt indtil midten af 10 klasse, jeg har ikke haft det dårligt siden da, jeg har tabt mig og jeg er blevet mere social. Dette er på grund af det meget stærke venskab jeg har fået med ham jeg skal flytte sammen med. Jeg ville gerne sige, at vi er som brødre, men det passer ikke vi har det bedre med hinanden end det, under vores værste skænderi var vi uvenner i ca 15 minutter, og så havde vi det som før. Så vi er sikre på at vi kan holde hinanden ud.

Jeg håber i vil hjælpe mig med denne problemstilling. på forhånd tak.
-Kasper.
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2014-04-14T20:37:02 1
Michala
Hej Kasper,

Det lyder bestemt ikke godt, hvis du er ked af at bo hjemme. Jeg tror, rigtig mange unge af og til er kede af at bo hjemme og har lyst til at flytte. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at du overvejer, om du har lyst til at flytte, fordi du har det dårligt lige nu, eller om det er fordi, du har haft det dårligt længe.

Hvis du har været ked af at bo hjemme længe (og du virkelig ikke tror, det kan blive bedre), kan det godt være en god idé at flytte. Men det er vigtigt, at du er opmærksom på, at det at flytte ikke er så nemt, som det lyder. Hvis du bor alene, skal du pludselig stå for alting selv; indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, regninger osv. - og samtidig skal du jo også have tid til at passe din skole.
Med det mener jeg ikke, at du derfor nødvendigvis skal blive boende hjemme, men det er bare vigtigt, at du er opmærksom på de ting, inden du træffer din beslutning.

Hvis du beslutter dig for at flytte, synes jeg du skal vente, til du fylder 18, så du kan få SU, og så du kan få jobbet som lukkeransvarlig.
Jeg ved ikke, hvordan du har udregnet budgettet, men hvis du har 2888 kroner tilbage efter at have betalt husleje, vand, varme, el og mad, synes jeg, det lyder af ret mange penge.
Jeg ved ikke, hvor mange penge du har afsat til mad, men du skal nok regne med at bruge minimum 1000 kroner på mad om måneden (og så skal du altså virkelig spare). Jeg vil derfor råde dig til at sætte minimum 1500 af til mad.

Endelig vil jeg sige til dig, at selvom du og din ven stort set aldrig er uvenner, så kan man altså nemt blive uvenner, når man bor sammen, fordi man går op og ned ad hinanden hele tiden. Derfor er det vigtigt, at I giver hinanden plads, og at I taler om, hvordan I vil håndtere eventuelle konflikter, inden I flytter sammen.

Kort sagt:
Prøv først at tale med dine forældre om de problemer, I har. Måske kan I løse dem.
Hvis ikke det kan blive bedre, så begynd at kigge på mulighederne for at flytte, så du er klar til at flytte, når du fylder 18.
Tal tingene godt igennem med din ven og med dine forældre, så du er sikker på, hvad du kaster dig ud i.

Jeg håber, du kan bruge mine råd. 

De bedste hilsner og held og lykke herfra
/Michala
2014-04-17T22:14:00 1
Rikke

Kære Kasper

Jeg syntes du skal snakke med dine forældre, om det i skændes om. Prøv at sig til dem, at det virkeligt påvirker dig meget psykisk at i skændes så meget og at det har fået dig til at overveje om du skulle flytte hjemmefra når du fylder 18. Jeg tror at i ville kunne få en fornuftigt diskussion ud af dette. Hvis du ikke gider have en diskussion med dine forældre, kunne du analysere jeres diskussioner og finde ud af hvad de handler om. Hvis jeres problemer handler om, du ikke hjælper til derhjemme. Kunne Du jo begynde at hjælpe noget mere til. Så ville diskussionerne også forsvinde af sig selv.

Med hensyn til det med at flytte hjemmefra ved jeg at 2888 kr. er mange penge, at have til sig selv. Især når du kun er på SU og har lidt arbejde, ved siden af. Jeg er næsten sikker på, du har lavet en regnefejl et sted, for det er virkeligt mange penge, for en udeboende studerende. Du kunne eventuelt spørger din gode ven, om hvor mange penge han bruge, hver måned.

Jeg forstå godt du spørg dine forældre om støtte til at flytte hjemmefra. Dog er jeg altid blevet opdraget med, at man må klare sig selv, når man vælger at flytte hjemmefra. Dette syntes jeg også du skal følge. der kommer intet godt ud af at nasse på ens forælder hele tiden. Så forstå dine forældres nej, det vil kun gøre dig stærkere i sidste ende.

Jeg håber du kan bruge mit svar ellers er du velkommen til at skrive igen.

Kærlig Hilsen Rikke

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"

- Anonym