Frustration over fremtiden

Jeg har en bekymring jeg går og tænker konstant på, som jeg håber jeg kan få svar på. Jeg har haft en depression og har stadig en spiseforstyrrelse og jeg er så bange for at de problemer vil følge mig resten af livet. Jeg starter på gymnasiet efter sommerferien og jeg frygter jeg ikke er i stand til at klare det, jeg har hørt at der ikke er plads til at fejle og mine karakterer ligger nu på 4 og 7 og hvad gør jeg så? Jeg er i forvejen meget svag psykisk og jeg er let at knække - specielt når det gælder succes, det knækker mig fuldstændig hvis jeg ikke lever op til de forventninger jeg har til mig selv og oplever nederlag gang på gang.

Jeg er bange for jeg ikke er i stand til at kunne forsørge mig selv, da jeg ofte har svært ved at tilpasse mig nye steder, hvor jeg ofte får ondt i maven og bare gerne vil hjem. Jeg kan ikke lade vær med at spekulere på, hvordan min fremtid bliver og det får en følelse af frustration og afmagt op i mig. Alt det med at skulle til at tænke på at spare sammen til en lejlighed, kørekort, bil osv det stresser mig rigtig meget og tankerne flyver rundt i hovedet.

Jeg kan slet ikke få tingene til at hænge sammen, for mine forældre har ikke lavet nogen opsparing til mig og jeg har intet job for tiden. I forvejen betaler jeg stort set alt selv og jeg kan bare ikke se hvordan jeg nogensinde skal kunne flytte hjemmefra og få det liv jeg drømmer om, når jeg i øjeblikket ikke har mulighed for at spare op og min familie ikke har valgt at lave en opsparing til mig.

Det fylder så meget i mit liv, at jeg ofte græder over det. Jeg vil så gerne opleve succes i livet, men jeg har nok et eller andet sted givet op, da jeg bare føler at uanset hvor meget jeg kæmper sker der ingen fremskridt. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det, men en ting er sikkert, der fylder SÅ meget hos mig.