Angst vs. autisme

Jeg har skrevet to gange før, men nu bliver jeg nødt til at gøre det igen. Håber ikke, at det generer. Grunden er, at jeg har diagnosen infantil autisme, og er normaltbegavet. På det seneste har jeg dog fået en teori om, at det er en fejldiagnose (i så fald har jeg haft den i hele 11 år uden at være i tvivl), og at det i stedet handler om noget andet: angst. Det er først nu, at ideen om dette er kommet frem, men det ser ud til, at det har påvirket mig meget i mange år. Problemet er bare, at angsten ikke viser sig tydeligt i form af panikangst/angstanfald, men ligger dybere gemt i hverdagen. Når man har autisme, har man bl.a. problemer med social kontakt. Det har jeg også. Men jeg har selv regnet ud, at det nok mere handler om, at jeg er bange for, hvad andre tænker om mig, end at jeg ikke kan finde ud af det (hvilket jeg også bildte mig selv ind i lang tid, og troede overfor mig selv). Der er også nogle ting, der modsiger autisme hos mig, bl.a. at jeg ikke har tendens til at blive overstimuleret. Problemet er bare, at mine forældre og folk omkring mig ikke tror på mig, når jeg siger det til dem. De siger (og tror) bare, at det er fordi, at jeg gerne vil af med min autismediagnose. Så de nægter at tage mig alvorligt, og kalder mig hypokonder og lignende. Hvad kan jeg gøre for at få hjælp? Jeg vil helst have svar fra nogen, som ved noget på området.