Socialt akavet

Hej Vic,

Først og fremmest, så er dit et ligeså stort problem, som mange andres, da det er noget, der påvirker dit liv og noget som kører meget rundt i dit hoved, så er det også noget, der betyder noget.

Jeg tror egentlig, at det er ganske normalt ikke nødvendigvis at have så mange drengevenner som pige. Jeg har selv kun nogle få fyre, som jeg virkelig betragter som mine venner. Jeg har haft det meget på samme måde som dig i forhold til at føle sig lidt socialt akavet med drenge, men jeg valgte lidt bare at leve med, at jeg primært kun havde veninder. Nu er jeg dog blevet ældre, og har alligevel fået samlet mig nogle drengevenner gennem årene, det var som om, at det hele bare er blevet lidt lettere i forhold til det og måske hjalp det også, at jeg ikke længere tænkte så meget over det.

Som du selv siger, så tror jeg mange oplever at være i tvivl om, de rent faktisk er gode nok til at have andre i deres liv. Det kan være svært for en selv at se hvad andre ser i en. Sådan har jeg det også til tider. Alligevel så må man overbevise sig selv om, at der netop er en grund til, at de kan lide en. Det er netop for lige den person, som du er. Så længe de kan lide dig som du er, så må man prøve at forstå, at man er god nok.

Vi har alle forskellige opfattelser af livet. Jeg er sikker på, at du tænker anderledes end mange andre, hvilket jeg kun synes er fedt. Selvom andre ikke oplever din verden som "rigtig" eller at du føler dig, så meget anderledes fx med hensyn til fyre, så er der jo heller ikke noget galt i det. Det handler om at leve et liv, som man har lyst til. Som fx når dit liv har stået på at være have meningsløs sex (selvom jeg ikke er sikker på, at det meningsløst for dig), og det er noget som du har følt dig godt tilpas med, så synes jeg ikke nødvendigvis, at der er noget forkert i det, så længe du bare passer på dig selv og sørger for, at det er det som du gerne vil. Du siger selvfølgelig også, at du måske er nået til et punkt, hvor du gerne vil mere end det. Igen tror jeg det handler om at tro på, at andre mennesker, også fyrene, gerne vil høre på hvad du har at fortælle. Jeg har selv altid været en ret privat person og altid tænkt, at ingen ville høre på, hvad jeg havde at fortælle, og så kunne jeg jo lige så godt lade være med sige noget medmindre jeg blev spurgt ind til. I dag har jeg lært at sige til mig selv, at andre folk gerne vil mig, at de gerne vil høre på mine historier eller halvkedelige oplevelser, jeg er begyndt at tænke, at de må stoppe mig i min fortælling, hvis der er noget de ikke gider at høre. Det har gjort mit liv meget nemmere, selvom jeg dog stadig har mine forbehold, og når jeg møder helt fremmede, så er jeg nok stadig den lidt tilbageholdne, men det bliver bedre hele tiden. Jeg tror også, at det var der, jeg begyndte at få flere drengevenner, da jeg blev lidt mere ligeglad med hvad folk tænkte om mig udadtil.

Selvfølgelig kan sex være et lidt personligt emne at snakke om, men alligevel tror jeg da en del fyre vil være med på snakken og synes, at du er en frisk pige. Du skal dog nok ikke fortælle om alle dem du har haft sex med, men derfor kan emnet godt komme op alligevel, hvis det passer ind i situationen. Ellers så tror jeg, at en begyndelse vil være at spørge ind til interesser, fritid, evt. arbejde og generelt bare hvad vedkommende har oplevet tidligere i sit liv. Hvis det er i byen, så kan det fx også være at snakke om noget, der sker på baren. Det hjælper meget at spørge ind til dem, så virker man oprigtig interesseret i at lære dem at kende og man behøver ikke selv være så meget i fokus hele tiden. Du kan evt. forberede nogle generelle spørgsmål, som du kan spørger en fyr om næste gang lejligheden byder sig. Så vil du med tiden finde ud af hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Til sidst vil du ikke længere føle dig så afhængig af det og måske lettere bare snakke med en fyr, lidt som om, det er en veninde, som du snakker med.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp, ellers er du velkommen til at skrive herind igen :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte