coming out

Hej du :-)

Jeg kan godt forstå det er rigtig svært, for vi lever desværre stadig i en verden hvor mange ting endnu ikke helt er accepterede, og homoseksualitet er en af dem - af samme grund frygter du andres reaktion og det er helt forståeligt. Men jeg synes det er vigtigt at du er tro mod dig selv og hvis det er sådan du føler så skal du stå ved det! Der er ingen der siger at du skal stille dig på rådhuspladsen i København og råbe ud til befolkningen at du er lesbisk, det er okay at tage det stille og roligt. Som du selv nævner så start med din søster og så vil du mærke hvordan det bliver nemmere at tale om og så tør du måske på et tidspunkt at nævne det for dine forældre..

Hej Anonym,

Jeg tror kun, at det er en god ting, at du allerede lidt har været bevidst om det i så tidlig i en alder. På denne måde er du i hvert fald selv blevet klar over tanken og har måske også vænnet dig til den.

Jeg kan godt forstå, at det går dig på, da det også er en stor ting at gå med helt selv. Det kan selvfølgelig være en øvelse at se dig selv i spejlet og blive ved med at gentage det for dig selv. Måske bare inde i hovedet først, men så senere begynde at sige det højt. Det kan være svært at erkende, når du frygter omverdenens reaktion, det er der heller ikke noget at sige til.

Derudover så synes jeg helt sikkert, at det vil være en god idé at fortælle det til din søster. Hun vil måske blive overrasket og hun vil måske heller ikke have den håbede reaktion til at starte med, men jeg er sikker på, at hun nok skal acceptere det hurtigere end mange andre. Hvis du får fortalt din søster om det, så kan det også være, at du kan komme til at snakke med nogle af hendes lesbiske veninder, de har helt sikkert nogle erfaringer, som de kan dele med dig og som du måske kan gøre brug af. Det kunne fx være hvordan de har fået det fortalt til deres familier, hvis de har det og hvilke reaktioner, de har fået fra omverdenen. Det betyder ikke, at det bliver meget lettere for dig, blot fordi du har hørt hvad andre har oplevet. Alligevel vil det give dig noget viden om hvad der venter, når du føler dig klar til at fortælle dine forældre det også. Det kan også være, at du har en god veninde, som du kan fortælle det til. Hun vil måske også have svært ved at forstå det, men så vil det muligvis stadig ikke føles så tæt på familien og så tæt på dig, samtidig med at du får mulighed for at dele det med nogen.

Desværre er det noget nogen vil tage ilde op og måske endda blive skuffet over. Jeg tror dog på, at din familie elsker dig nok, til at de vil elske dig mindst ligeså højt alligevel. Det kan godt være, at de har brug for noget tid til at synke nyheden, men det må du så prøve at give dem. Derudover må du forsøge ikke at tage det for personligt. Du har haft fem år til at vænne dig til tanken, din familie får måske også brug for noget tid til at forstå det.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte