Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 17 år
Anonym
Indsendt af
dreng på
17 år
Hej Frederik :-)
For det første, så
er det virkelig godt, at du ikke går alene med det her, men i stedet rækker
hånden ud fx igennem her. Jeg har selv stået i den situation, hvor man er i
tvivl omkring, hvad man er til, og jeg ved derfor, hvor forvirrende det er.
Du skriver, at du er forvirret over, om du er til drenge eller piger, og du
spørger, hvad du skal gøre. Det kan jeg desværre ikke svare dig på. Det er kun
dig, der i sidste ende vil kunne svare på, hvad du er til og dig, der i sidste
ende må vælge, hvad du vil gøre.
Du skriver, at du har en kæreste, som du er glad for, og det er jo dejligt i
sig selv. Men du skriver også, at du ikke kunne gennemføre sex med hende uden
at tænke på drenge, at du ikke tænder på hende og at du bliver liderlig, når du
snakker med fyre, når du er fuld. Jeg kan ikke bestemme, hvad du skal gøre, men
jeg tænker, at du måske ikke skal være i et forhold med hende - i hvert fald
ikke lige nu. Om du er homoseksuel eller ej, så er det ikke fair for hende, at
I er sammen, når du har det som du har det. Jeg ville derfor slå op med hende,
så du har ro til at finde ud af det her, og så hun ikke går rundt og tror, at
alting er godt, når det ikke er.
Det kan godt være, at du ikke er homoseksuel, men at det i stedet bare er noget, som du skal have prøvet af. Det kan også være, at du er. Som en, der har stået i det, så er mit bedste råd, at du ikke tænker for meget på "kasser", men tænk i stedet på, hvad der føles rigtigt. Altså tænk lige her og nu ikke på, hvad du er, men prøv at udforske det lidt. Du skal selvfølgelig have dig selv med i det og passe på dig selv, men prøv at lad mavefornemmelsen bestemme lidt. På den måde tror jeg, at det vil stå mere klar for dig, hvad du er til.
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig lidt. Det hele kan virke forvirrende lige her og nu, men bare rolig - det bliver mere klart med tiden. Derfor vil jeg også lige sige her til sidst, at det kan være en god ide at finde nogle, som du kan dele disse tanker med. LGBT Ungdom arrangerer gode arrangementer, rådgivning og lignende forummer, hvor man kan møde ligesindede. Det betyder ikke, at man skal være homoseksuel for at deltage, men det er en glimrende mulighed for at møde folk, som enten selv står i samme situation eller har gjort, og de vil derfor kunne forstå de tanker, som du må have. Deres hjemmeside er: http://lgbtungdom.dk/.
Al held og lykke herfra :-)
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5085 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tusind tak for hjælpen så mange gange før!"
- Anonym