Ingen forstår mig

Kære Sanne.

Jeg er vældig ked af at høre, at du har det svært. Jeg tror specielt i din alder, at mange af dine jævnaldrende har svært ved at sætte sig ind i dit sted, da der i forvejen foregår så exceptionelt meget med ens personlige udvikling, mentalt såvel som fysisk. Dermed er de selvfølgelig ikke undskyldt på nogen måde!

Det er altid svært som ungt individ i vores samfund, at bokse med en sådan lidelse, som ADHD kan være. Jeg har svært ved at råde dig til andet, end at være uomtvisteligt ærlig overfor dine nærmeste, da dette er den bedste måde, de kan forstå hvordan du har det. Jeg er sikker på, at dine rigtige veninder, nok skal forstå det med tiden!

Jeg håber at du får det bedre på længere sigt, og at du lærer at klare dig gennem hverdagen, med din lidelse.

De bedste tanker fra mig,

Mads.

Hej Sanne :-)

Lad mig lægge ud med at fortælle dig, hvor stærk du er, at du rækker hånden ud for at finde gode råd til at gøre din situation bedre.

Jeg har ikke ADHD, men jeg lider af narkolepsi. Så jeg ved ikke, hvordan det er at have ADHD, men jeg kender fuldt ud den følelse af, at ens nærmeste ikke kan forstå, at man har vanskeligere med nogle ting end andre og at det er noget, som man ikke kan gøre for. Det kan være virkelig frustrerende og hårdt, og jeg forstår godt, at det rammer dig personligt.

Jeg gjorde det, at jeg opsøgte så meget viden om narkolepsi som muligt. Måske du kunne gøre det med ADHD? Det hjalp mig, fordi det gav mig en bedre forståelse af, hvornår det er sygdommen, som er skyld i, at jeg har det på en måde eller ikke kan gøre noget, som de andre kan. Det gav mig også viden, som jeg kunne bruge, når jeg skulle forklare folk, hvad narkolepsi er. Det kan måske også give dig nogle gode og præcise forklaringer for, hvad ADHD er for en størrelse. Derudover så vil jeg måske prøve at forhører mig, om der er nogle foreninger nær dig, hvor du kan møde andre unge med ADHD. Det kan hjælpe at se, at man ikke er alene og møde andre, der ved, hvordan det er at have ADHD.

Du skriver, at du tror, at dine venner hader dig. Jeg kan også have de fornemmelser, men der må du til dels fortælle dig selv, at de selvfølgelig ikke hader dig. De kan måske bare have svært med, hvordan de skal hjælpe dig bedst muligt og der må du være åben og ærlig for, hvad der hjælper dig og hvad der ikke gør. Du må også snakke med dine venner omkring disse følelser. Jeg har selv haft det sådan med mine venner på grund af min narkolepsi, og den bedste måde at få et svar fra dem er, at du tager snakken med dem.

Der vil altid være dumme mennesker derude, som tror, at de ved alt og tror de kan tillade sig meget. Du må gerne sige fra, når nogle sårer dig, men du slipper nok ikke for, at du må forklarer folk, hvordan det er at have ADHD.
 

Så  jeg vil råde dig til at opsøg viden om ADHD og måske finde andre unge med ADHD. Derudover så vær ærlig over for dine venner og fortæl dem, at du føler, at de hader dig. Jeg tror ikke, at de gør, men det er vigtigt at italesætte, at du har det på den måde. Dine venner kan være en stor støtte, for der vil altid være dumme mennesker, som skal have tinge forklaret mange gange.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt :) Al held og lykke herfra i hvert fald! :)

VH.

Gustav