Social angst?

Hej du! :)

Det lyder som en svær situation, som du står i, og jeg vil gerne i første omgang give dig ros! Det er så godt og sejt, at du opsøger hjælp, så du ikke står med dette alene.

Ud fra det du skriver, så kunne det godt lyde som en form for angst. Angst er jo kroppens reaktioner på situationer, som den anser som værende "farlige". Du beskriver, at du er særlig sensitiv, og disse angstanfald kom efter din skole blev slået sammen med en anden. Det kunne godt være en mulighed, at angstanfaldene så er din krops måde at sige, at nu er der simpelthen for meget den skal holde styr på, og den vil bare gerne væk.

Selvom det godt kunne lyde som noget form for angst (ud fra, hvad du skriver), så vil jeg sige, at du skal passe på med at tage test alene. Det kunne måske også bare være dig som person, der har overskredet nogle grænser, og kroppen reagerer så som den gør.

Jeg vil derfor råde dig til ikke at lægge dig så fast på, at det er en bestemt form for diagnose. Du skal i stedet få snakket med nogle voksne om, hvordan du har det. Du skriver, at du er bange for, at de ikke vil tage dig seriøst og at du så vil fremstå som en "drama queen". Men tror du ikke, at de vil tage dig seriøst og prøve bedst muligt at hjælpe dig? Du kunne skrive ned, hvornår de her anfald rammer dig. Er det bestemte tidspunkter? Er det bestemte situationer, der udløser det? Hvilke tanker har du, når du står i disse situationer? Hvordan reagerer din krop? På samme måde som du har gjort med det her brev, hvor du flot og detaljeret beskriver, hvordan du går rundt og har det.
Ved at henvende dig til en voksen, som du har tillid til, så kan du dels finde ud af, hvad der lægger bag din situation, men også hvordan du kan få det bedre.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig lidt :) Al held og lykke herfra! :)

VH.

Gustav