Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 20 år
Anonym
Indsendt af
pige på
20 år
Hey du! :)
Lad mig først lige sige, at det er virkelig godt, at du rækker hånden ud for hjælp, som du gør ved at skrive herind. Det er første skridt.
Som jeg forstår dit spørgsmål, så vil du gerne vide, hvordan du skal fortælle din lærer, hvis du selvskader og hvordan du skal fortælle din lærer, hvis du får følelsen, men gerne vil have hjælp til ikke at føre tankerne til handling.
Det første jeg lægger mærke til er, at du føler en stor skam ved, at du selvskader. Da jeg var yngre har jeg selv i en periode døjet med selvskade og de tanker, som er bag. Derfor kan jeg godt genkende følelsen af skam. Mit bedste råd er at holde den følelse ud i armslængde og ikke lade den styre dig. Anerkend, at den er der, men du må overskride den grænse og få sagt højt, at du skal have hjælp.
I forhold til, hvordan du skal fortælle din lærer det, så ville jeg tage en snak med personen, når du er klar og ovenpå. Jeg ville gøre det hurtigst muligt, men ikke når du har tankerne i hovedet eller lige har selvskadet. Tag en rolig snak, hvor du fortæller din lærer om så meget, som du kan, fx din baggrund (hvor længe du har selvskadet, hvor ofte osv.), hvad der udløser det og særligt, hvad du har brug for. Jo mere du fortæller, des bedre kan din lærer forstå dig, hvad du går igennem og hvad vedkommende kan gøre for at hjælpe dig. Ved at fortælle det, når du er ovenpå, så kan det også gå i roligt tempo, og du kan dermed forberede din lærer på, hvordan vedkommende skal agere.
Jeg får indtrykket af, at du er bange for at virke som om, at du bare ønsker opmærksomhed, hvis du kommer til din lærer efter du har selvskadet. Det er også noget, som du kan fortælle din lærer, så vedkommende ved, at du går med den usikkerhed.
Det vigtigste er, at du tager og får den hjælp, som du har brug for. Jeg synes også, at du skal kigge på Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside og overveje, om du vil kontakte dem. De vil kunne give dig en bedre og mere specialiseret rådgivning. Du kan læse mere her: https://hjaelp.lmsos.dk/.
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig :) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7586 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."
- Anonym