Kære Anonyme,
Tak for din besked.
Jeg kan godt forstå, at det hele er blevet for meget. Samtidig med, at det ikke er rart at opleve det, du bliver udsat for. Det er vigtigt at lytte til dine egne grænser, og handle på dem, så du ikke får det værre end i forvejen.
Det er umiddelbart en lidt kompleks situation, da du fortæller, at han har hjulpet dig og været der på flere parametre, blandt andet i forhold til din manglende familie. Det er måske derfor, at det er blevet så grænseoverskridende for dig nu, da du har været bange for at miste den relation, du har haft til din lærer. Det gør selvfølgelig ikke hans opførsel mere okay, men derfor er det kun naturligt, hvis du har haft et behov for at have denne relation nærmere, og dermed fundet dig i forskellige ting.
Personligt kan jeg sagtens forstå den skyldfølelse, du sidder med, når han bruger mere tid på dig end andre. Alligevel er det vigtigt at huske på, at det ikke er dit valg. Det er ikke dig, der bestemmer, at han skal bruge tiden på dig primært. Selvfølgelig skal der være tid til dig, men det er lærerens prioritering, der fejler, hvis han fordeler tiden urimeligt mellem eleverne. Så selvom det er svært, så skal du ikke have skyldfølelse over denne handling. Det er ikke dit ansvar, men hans.
Det er vigtigt, at du får sagt fra overfor ham. Du kan forsøge at fortælle ham, at du ikke har lyst til at høre på hans bagtaleri om de andre elever. Samtidig med, at du ikke ønsker den fysiske kontakt, og at det ikke er okay at nedgøre eller udstille dig foran de andre i klassen, og heller ikke generelt.
Det står meget tydeligt, at det bedste for dig er at få luft for dine frustrationer. Det er meget drænende og hårdt konstant at undertrykke den vrede, du føler overfor ham. Det er helt forståeligt, at du føler sådan, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på det.
Jeg foreslår før, at du skal sige fra overfor ham. Det er ikke altid let, og du skriver også selv, at han ikke vil tage ansvar for sine handlinger og at han lukker ned. Det kan derfor være nødvendigt at finde en anden lærer eller anden person knyttet til skolen, som du føler dig tryg ved, som kan forsøge at tage sagen op. Det er vigtigt, at du fortæller dem, at du føler dig utryg og usikker i hans nærvær. Det er ikke meningen, at du skal være utryg ved at gå i skole. Det er vigtigt, at du passer på dig selv.
Hvis det skulle vise sig, at din lærer selv opfatter situationen på en anden måde, så er det stadig vigtigt, at I får talt ud om, hvordan I hver især oplever det, der foregår mellem jer. Dog skal du holde fast i, at det skrider over dine grænser og derfor er det ikke okay. Det skal din lærer respektere.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp. Du er altid velkommen til at skrive igen :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
