Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5045 spørgsmål og givet 7523 svar de sidste 18 år
2019-07-07T17:15:42: 2019-07-12T10:07:57: 1

Brevkassespørgsmål

Ikke et rigtig problem

Indsendt af pige16 år


Hej brevkasse,

Jeg har skrevet til jer før, fordi jeg har haft det utroligt svært. Det er lidt grunden til at jeg skriver nu! Jeg har fået det meget bedre, jeg har afsluttet 9. Klasse som jeg har kæmpet meget med pga. Angst osv. Og nu skal jeg snart starte på efterskole. Men jeg har sådan en mærkelig følelse, jeg kan ikke huske, faktisk at have det så godt, og jeg er lidt på bar bund, på en måde. Jeg har gennemgået så meget og fordi jeg er meget sensitiv, bearbejder jeg det stadig. Problemet er at jeg et bange for at jeg er kommet til at blive ved med ikke at acceptere noget af det der er sket, og at det er derfor jeg har det så godt, men nu føler jeg at jeg har overskud til at snakke om det, men det har jeg ikke mulighed for. Jeg går bare rundt med en slags tilfreds og utrolig mærkelig fornemmelse, og i starten af sommerferien græd jeg i flere dage. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil gerne være virkelig glad, sådan virkelig, men jeg ved ikke hvordan!!!!

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2019-07-08T12:18:28 1
Gustav

Hey du!

 

Først og fremmest, så er det dejligt at høre, at du har fået det bedre. Som du selv ved, så er det en lang og nogle gange en hård proces at arbejde med sig selv, så man kan komme ud på den anden side.

 

Når jeg læser dit brev, så lyder det for mig, at du nu er kommet i en ny fase af den her proces.

Du skriver faktisk selv, at du ikke kan huske, at du har haft det så godt, som du har nu. Måske det hele kan virke lidt overvældende og skræmmende, fordi det føles fremmed. Så du giver måske ikke dig selv lov til at være oprigtig glad.

 

Jeg tænker, at der er to ting, som jeg synes, at du bør arbejde med. Først og fremmest, så skal du huske på, at du er i en proces. Du har fået det bedre, men derfor kan du stadig have dårlige dage, problematikker, der skal håndteres osv. Særligt, hvis det at være glad virker lidt skræmmende, så prøv at nyd de gode dage og stunder. Få mest ud af det, og accepter, når du så har de dårlige dage, hvor du fx græder og pas på dig selv i de dage.


Derudover så synes jeg virkelig, at du skal finde nogle at snakke med. Både hvordan du har det i hverdagen, men også det, som du skriver, at du har overskud til at tale om. Du skriver godt nok, at det ikke er en mulighed, men jeg tror, at det vil være godt, hvis du kunne finde en, som du stoler på og som du kan dele dine tanker med. Det kan være en professionel, men kunne også være en god veninde, en lærer, søskende, forældre eller lignende. Det vigtigste er, at du finder nogle, som du kan dele tanker og perspektiver med.

 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Al held og lykke med efterskolen og det hele!

VH.

Gustav


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

Jeg føler mig anderledes...

Hej! Ungzone.Mit problem er at jeg føler mig anderledes i forhold til de andre...Sådan jeg føler ...

Det føles som om jeg er ved at miste mig selv og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Jeg er en pige på 15 år jeg ved ikke hvad der er galt med mig jeg kan ikke fokusere på de jeg ska...

Forvirret omkring bedste veninde

HejFor et par uger siden var 6 og 7 klasse fra min skole i København på tur. Jeg havde haft lidt p...

Hjælp til idræt

Jeg har et problem, badet til idræt gør mig utilpas fordi jeg er lidt mere udviklet end de andre. ...

Bad til idræt

Jeg er 11 med en meget udviklet krop, fx hår dernede. Det er lidt mærkeligt til idræt fordi ingen...

Jeg har skole angst

"Skole angst" lyder måske sært men jeg er lige begyndt på en HF uddannelse og missede de 2 først...

Vil gerne have menstruation...

Hej jeg er en pige på 12 år.Mit problem er: at jeg gerne vil have menstruation,fordi min bff har d...

Skole

Hej UngzoneJeg er en den der gør 7 klasse. Og der er en dreng fra min klasse han bliver ved med at ...

Store bryster men de hænger

Hej Jeg er en pige på 17 år Jeg begyndte i en tidlig alder at få bryster Det har g...

"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"

- Anonym