Ikke et rigtig problem

Hey du!

Først og fremmest, så er det dejligt at høre, at du har fået det bedre. Som du selv ved, så er det en lang og nogle gange en hård proces at arbejde med sig selv, så man kan komme ud på den anden side.

Når jeg læser dit brev, så lyder det for mig, at du nu er kommet i en ny fase af den her proces.

Du skriver faktisk selv, at du ikke kan huske, at du har haft det så godt, som du har nu. Måske det hele kan virke lidt overvældende og skræmmende, fordi det føles fremmed. Så du giver måske ikke dig selv lov til at være oprigtig glad.

Jeg tænker, at der er to ting, som jeg synes, at du bør arbejde med. Først og fremmest, så skal du huske på, at du er i en proces. Du har fået det bedre, men derfor kan du stadig have dårlige dage, problematikker, der skal håndteres osv. Særligt, hvis det at være glad virker lidt skræmmende, så prøv at nyd de gode dage og stunder. Få mest ud af det, og accepter, når du så har de dårlige dage, hvor du fx græder og pas på dig selv i de dage.

Derudover så synes jeg virkelig, at du skal finde nogle at snakke med. Både hvordan du har det i hverdagen, men også det, som du skriver, at du har overskud til at tale om. Du skriver godt nok, at det ikke er en mulighed, men jeg tror, at det vil være godt, hvis du kunne finde en, som du stoler på og som du kan dele dine tanker med. Det kan være en professionel, men kunne også være en god veninde, en lærer, søskende, forældre eller lignende. Det vigtigste er, at du finder nogle, som du kan dele tanker og perspektiver med.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Al held og lykke med efterskolen og det hele!

VH.

Gustav