Hvordan skal jeg få fortalt om mine problemer?

Question

Brevkassespørgsmål

Hvordan skal jeg få fortalt om mine problemer?

Indsendt af pige på 15 år

Hej ungzone

Jeg er en pige på 15 år som går i 9. klasse. Da jeg gik i 7. klasse, fik jeg konstateret en spiseforstyrrelse (anoreksi) af egen læge og blev sendt til behandling meget hurtigt. Det var min lærerinde (som jeg har et meget tæt bånd til), som på en måde opdagede det og snakkede med mig om det. Derefter gik hun til mine forældre. I løbet af min behandling, følte jeg mig meget tryg, især fordi hun var med på side linjen. Jeg bruger dæknavnet "Maja" til min lærer, da jeg ikke ønsker at nævne nogle rigtige navne. Jeg gik til behandling for min spiseforstyrrelse i ca. et år.

Maja er en lærer, som gennem en del af min skoletid har betydet meget for mig, da hun altid har hjulet mig, når jeg har haft det svært - og det gør hun stadig. Hun har tæt kontakt med min mor i den forstand, at min mor godt ved, at jeg er fortrolig med Maja, og det er hende jeg bedst kan snakke med.

Efter jeg stoppede på min behandling, gik det bedre med spiseforstyrrelsen. Den vil selvfølgelig altid følge mig og sidde i mig, men det er ikke tanker jeg handler på mere, hvis i forstår? Jeg har selvskadet en del, hvilket både mine forældre og Maja godt ved - de ved bare ikke, at jeg stadig gør det. Dog ikke så meget som før, men jeg tænker og har lyst til det tit stadig. Jeg lyver om hvordan jeg har det og sætter en facade op. Det er dumt, det ved jeg. Men jeg kan bare ikke få mig selv til at sige sandheden til nogen. Allerhelst vil jeg gerne snakke med Maja om det i første omgang, da hun kender mig og jeg kender hende så godt. Hun er altid så sød og giver mig gode råd eller om ikke andet en krammer. Hun betyder virkelig meget for mig, og hun har sagt så mange gange at jeg skal komme til hende, hvis der er noget - for hun vil altid være her for mig, hvilket jeg er helt vildt taknemmelig for!

Mit problem er bare, jeg kan ikke få mig selv til at fortælle hende sandheden omkring, at jeg har det virkelig, virkelig skidt. Jeg er bange for, at hun vil tænke, jeg siger det for at få opmærksomhed eller sådan noget. Og så vil jeg heller ikke tage for meget af hendes tid.

Har i måske nogle råd til, hvordan jeg skal finde modet til at få fortalt hende hele sandheden? For jeg kan snart ikke gå med det inde i mig selv mere. Jeg har virkelig brug for at få snakket ordentligt ud med hende om, hvordan jeg præcis har det.

Håber i kan hjælpe mig

Mvh en forvirret 15-årig pige

Anonym Indsendt af
pige på 15 år

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Svar fra Regitze Brevkasserådgiver UngZone · Answer 1 · 2020-01-07T10:37:18

Hej med dig,

Jeg er ked af at høre, at du ikke har det godt. Jeg vil starte med at sige, at det er rigtig flot, at du har gennemgået behandling for din spiseforstyrrelse - det er godt klaret! Det er selvfølgelig ærgerligt, at du stadig har det svært. Jeg kan godt forstå du ikke vil "mase dig på" hos Maja, men som du selv beskriver, så er I meget tætte, og hun vil altid være der, hvis du har brug for hende. Nu har du brug for hende, så jeg synes bare du skal række ud til hende. Jeg er helt sikker på, at hun gerne vil lytte til dig og støtte dig, og hun vil helt sikkert ikke tænke, at du siger det for at få opmærksomhed. Du har det som du har det, og det er okay, lige så okay, som når du er glad. Du er ikke til besvær, dum eller opmærksomhedskrævende, fordi du har det svært og har brug for hjælp - tværtimod! Det er så sejt og stærkt at tage sig selv og sine egne følelser alvorligt, og det skal du endelig gøre.

Jeg håber du får talt ud med Maja eller en anden du er tryg ved om hvordan du har det, og jeg ønsker dig alt held og lykke med at tage snakken. Jeg håber du kunne bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind til brevkassen igen.

Mange hilsner fra Regitze

Svar fra Michelle Brevkasserådgiver UngZone · Answer 2 · 2020-01-08T12:24:30

Hej med dig

Puha det lyder ikke rart at være dig, men hvor er det sejt at du har fået din spiseforstyrrelse under kontrol!

Jeg synes det er så flot og indsigtfuldt af dig at du ved at du bør tale med nogen om det og hvor har du ret. Maja lyder til at være en rigtig dejlig person og rigtig hjælpsom. Ud fra hvad du skriver om Maja, tror jeg absolut ikke at du skal være bange for at hun vil tro at du kun siger det for at få opmærksomhed. Hun lyder ikke som typen der kunne finde på at gøre det. Jeg synes at du skal efter alt hvad hun har hjulpet dig med, tage hende på ordet, når hun siger at du altid kan komme til hende. Jeg tænker at du ikke skal være bange eller havde dårlig samvittighed over at ''tage hendes tid''. Maja er voksen og jeg er sikker på at hun nok skal sige fra, hvis hun ikke kan magte det og som det lyder til, klare hun det rigtig fint.
Mit råd er at du skal sætte dig ned med Maja og få fortalt hende det hele, for det har du brug for og så kan hun forhåbentlig hjælpe dig videre så du kan få noget professionel hjælp, til at det du går og tumler med. Jeg er sikker på at Maja vil lytte og ikke dømme dig. Hvis det er for svært at sige det direkte så skriv et brev til hende, meget lignende det du har gjort her og giv hende det, så kan hun tage fat i dig, når hun har læst det og så er det måske nemmere at få talt om det hele.

Jeg håber at du kan bruge mit råd og jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden!

De bedste hilsner

Michelle :-)