Opførsel og spiseforstyrelse

Hej. 

Det første du gør ved at skrive herinde er at du erkender der er et problem, hvilket er mega sejt! Du var sikker på at du havde en form for spiseforstyrrelse sidste år. Jeg tror det er vigtigt at du finder ud af hvorfor du går og har det sådan her. Hvis du siger din familie er der for dig - måske kunne det være en idé at tale med dem om det? Så de ved hvad der foregår og samtidig kan give dig en støtte og hjælp som du har brug for.  Derudover så synes jeg at det er sejt at du siger til dig selv at du gerne vil elske dig selv og ikke skal miste din kontrol. Du behøver ikke at lyve for at have det perfekte liv. Det virker til at du har en god familie og gode venner som bekymrer sig for dig. For mig lyder det at du i forvejen har det perfekte liv. Jeg tror man nogle gange skal se de gode ting man i forvejen har end at fokusere på alt det man ikke har - det kan nemlig desværre fylde meget mere. Generelt så har man en idé om hvordan kropsidealet ser ud, men hvis dit kropsideal er at gerne vil være tynd, så er der mange sunde løsninger i stedet for ikke at spise. Hvis du også er bange for den mad du indtager, så kan du altid starte til en sportsgren og hvis du i forvejen gør det, så forbrænder du også dit indtag af kalorier så på den måde så gør du det på en sund måde i stedet. En lille påmindelse til at have i tankerne - Husk ikke at være for hård imod dig selv, alting er en proces og det tager tid for at opnå sine mål. Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål ellers er du velkommen til at skrive herinde igen :)

Hilsen Rebecca

Kære du

Det lyder som om, at det var hårdt at skulle prøve at opretholde et 'perfekt' liv. Jeg er glad for at høre, at du har en dejlig familie, der elsker der rigtigt højt og nogle veninder, der bekymrer sig om dig. Det lyder i hvert fald som om, at du har en masse skønne mennesker omkring dig, som elsker dig for den du er.

Men jeg kan sagtens forstå, at du synes, det er hårdt at være dig selv, når du ikke elsker dig selv. Det er nemlig noget af det vigtigste, så jeg er rigtig glad for, at du selv nævner, at det er noget, du gerne vil. Først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at det er en proces. Det at elske sig selv er ikke bare noget, man bare lige gør - nej, det kan tage tid. Og derfor er det også vigtigt at være tålmodig, når det bliver svært. Der er selvfølgelig ikke en færdig opskrift på, hvordan man skal elske sig selv, men personligt synes jeg, at noget af det allervigtigste er at være sød og omsorgsfuld ved sig selv. Vi har alle ofte en tendens til at være meget selvkritiske, hvis vi ikke efterlever vores egne høje krav eller samfundets høje krav, som ofte resulterer i usikkerhed og angst. Du nævner også selv, at du har en spiseforstyrrelse, så det kan også gøre det rigtigt svært. Men husk på, at målet er at lære at acceptere og elske dig selv, og altså ikke at ændre dig selv. Hold fast i, hvad der gør dig unik og anderkend de sider af dig selv. 

Derudover synes jeg, at du skal tale med dine forældre eller din læge om din spiseforstyrrelse, da det bestemt ikke er noget, du skal gå med selv. Det er vigtigt, at du får den hjælp, du har brug for, da spiseforstyrrelser er en alvorlig sygdom. 

Håber at det hjalp lidt - ellers er du velkommen til at skrive ind igen.

De venligste hilsner

Zhino