Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3518 spørgsmål og givet 6062 svar de sidste 12 år
2020-07-04T10:53:13: 2

Brevkassespørgsmål

Økonomiske bekymringer i forhold til efterskole

Indsendt af pige16 år


Hej 

Jeg skal starte på efterskole efter sommerferien. Altså LIGE om lidt. Herhjemme har tingene altid været lidt kaotiske, og min bror der er diagnostiseret med ADHD, har altid fyldt rigtig meget. Mine forældre er langt fra velhavende, men jeg mangler ingenting. Jeg kan virkelig mærke, at jeg havde brug for at komme væk hjemmefra i en periode, og opleve noget andet end min hjemby. 

Så jeg har fundet en efterskole. Som jeg nævnte før, er mine forældre langt fra velhavende, og derfor betaler min mors forældre halvelen + lidt af opholdet. Selvom jeg gody ved, at de selv har tilbudt det, og rigtig gerne vil hjælpe, kan jeg simpelthen ikke lade være med at få dårlig samvittighed. Jeg føler virkelig at jeg skylder dem noget. 

Jeg har derudover også mange bekymringer over lommepenge, og generalt hvor dyrt det bliver. Jeg har haft et arbejde i 1 år + herhjemme, for selv at få lidt ekstra til lommen. Men har siden jeg fandt en efterskole, kun kunnet nå at spare en smule op til lommepenge. Det bekymrer mig rigtig meget, om jeg har lommepenge nok. For jeg gider ikke være hende, der ikke har råd til at være med, når de andre tager i Brugsen eller laver noget sjovt i en weekend. Jeg vil nemlig så nødig bede mine forældre om mere, end de allerede giver mig. 

Jeg tænker generalt meget over økonomi, og det bekymrer mig rigtig meget. Så meget at det sommetider irriterer mig. Det bør ikke genere mig, men det gør det... 


pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2020-07-04T07:51:24 1
Markus

 Hej. 

Jeg forstår virkelig godt at du ikke har lyst til at være i en situation, hvor du er nødt til at bede dine forældre/bedsteforældre om penge. Og jeg forstår også godt at det ville være trist hvis du var gik glip af det sociale, for som jeg forstår det er det sociale det der netop er fedt ved at gå på efterskole. 

Men når jeg hører dig beskrive hvordan du har arbejdet og sparet op i et år, så tænker jeg at der må være mange andre der planlægger at starte på efterskole der har gjort det samme. Og jeg har svært ved at forestille mig at du skulle være den eneste der ikke bare kan gå ud og bruge en masse penge hver weekend. Det kan selvfølgelig være at der er nogen der får lommepenge af deres forældre til netop det formål. Men hvis det er kutymen, så synes jeg også det er orden hvis du spørger om at få lidt lommepenge. 


Jeg ved godt at du føler du allerede skylder dine forældre og bedsteforældre for at have betalt for lidt af opholdet. Men jeg tænker at det må forholde sig anderledes når du allerede er kommet ind. Som jeg forstår det er en efterskole et sted man er hele tiden, så der er nok vanskeligt at finde et arbejde og en ekstra indtjening mens man går der. Så hvis du skulle bede dine forældre/bedsteforældre om flere penge, ville det heller ikke være dig der var urimelig. Det er selvfølgelig svært når du allerede synes du skylder dem, men det er mit bedste råd. 


mvh Markus

2020-07-07T07:29:29 1
Benedicte

Hej du,

Dejligt at du skal afsted på efterskole - jeg havde selv to af de bedste år af mit liv på efterskole. Jeg forstår godt, at du er bekymret omkring det hele, og det kan være så frustrerende at skulle tænke over, om man har nok penge eller at skulle tage imod hjælp fra andre. Jeg synes dog, at du selv siger det så fint. Dine bedsteforældre har selv tilbudt at hjælpe. Derfor bør du på ingen måde have dårlig samvittighed. Jeg er sikker på, at de er glade for, at kunne hjælpe og ikke vil have noget tilbage - andet end at du nyder din tid på efterskolen. Forestil dig, at du selv havde børnebørn - ville du ikke også hjælpe, hvis du kunne? De har jo pengene, som du mangler, hvilket jo bare er fantastisk.

Dernæst er der dine bekymringer omkring lommepenge. Jeg kan personligt ikke huske, hvor mange penge jeg brugte på mit efterskoleophold, men jeg havde i hvert fald ikke et job inden jeg tog afsted - og dermed ikke mange penge. Som du selv nævner, går pengene nok kun til ture i brugsen eller en tur på pizzaria i ny og næ. I forhold til førstnævnte, BEHØVER man jo ikke at købe noget, for at tage afsted med de andre. Du kan også bare købe noget billigt, hvis det virkelig generer dig, ikke at købe noget, når de andre gør. Desuden er jeg sikker på, at alle andre ikke har lommerne fulde af penge, og derfor vil kunne forstå, at du ikke har alverdens penge at brænde af. Noget du kan gøre, for at tjene penge på efterskolen er (hvis det er tilladt på din efterskole), at sælge ting på gangene - det kunne være sodavand, nudler, slik eller toast, som jeg selv har set mange gøre. Hvis du sælger tingene lidt dyrere, end du har købt dem, kan du på den måde tjene lidt penge. Du kan jo altid se, hvordan det går, og hvis det går dårligt med pengene, kan du snakke med dine forældre. Jeg forstår godt, at det er irriterende at skulle bekymre sig om penge, men jeg er sikker på, at det hele nok skal gå. Jeg håber, at du får et fantastisk efterskoleophold.

- Benedicte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

"Jeg er virkelig taknemmelig over jeres side."

- Anonym