ensom og trist, flytte skole

Kære du, 

Det lyder rigtig hårdt, og jeg kan virkelig godt forstå, at du kæmper med at holde humøret oppe, når du har det så dårligt i din klasse.

Jeg synes dog, at det er dejligt for dig, at du har en veninde i din klasse, men jeg har fuld forståelse for, at det er enormt hårdt, når du ikke føler, at de andre vil have noget med dig at gøre. 

Derfor kan jeg også godt forstå din lyst til at skifte skole for at komme væk fra alting. Og jeg synes helt sikkert også, at det nogle gange kan være den bedste løsning. Men jeg synes også, at det skal være noget man først gør, når man har forsøgt at løse problemerne på andre måder. Jeg synes, at det at skifte skole bør være sidste udvej. For jeg tror, at det kan være rigtig svært at skifte skole. Det betyder jo, at du vil skulle ud og lære en helt masse nye mennesker at kende og opbygge nye venskaber og på en måde skabe en ny identitet i en ny klasse. Og det er jo bestemt ikke nogle dårlige ting, men det kan helt sikkert være svært at skulle starte forfra på den måde uden nogen, man kender, til at støtte sig lidt opad. Når det er sagt, kan de jo være, at det er præcis det, du har brug for. Derfor synes jeg også, at du skal tale med dine forældre om det endnu engang, selvom du ikke føler, at de forstår dig. Det er rigtig ærgerligt, at de ikke lader til at kunne sætte sig ind i, hvor svært du har det, men jeg synes, at du skal prøve igen. Prøv at fortæl dem, hvor dårligt du har det og hvor ked af det du er hver dag.

Så håber jeg, at de vil kunne forstå, at der er nødt til at ske noget. Jeg kan ikke fortælle dig, om det er det rigtige for dig at skifte skole, men jeg er helt enig med dig i, at der er nødt til at ske en ændring. For det er bestemt ikke meningen, at du skal være så ked af det og føle dig alene.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

Kære du

Det lyder som en rigtig øv situation, og jeg forstår dig så godt.
Sådan en periode har jeg selv haft.

Jeg havde også i folkeskolen én tæt veninde, mens resten talte jeg ikke til og nogle gange følte man at folk snakkede bag om ens ryg uden at have gjort nogen noget.
Det der så gør, at man som dig kan ende med at blive rigtig ked af det hver aften, det kender jeg fra egen erfaring, kan skyldes at man tænker alt for meget over hvad andre tænker om en.

Der prøvede jeg selv dengang at lære mig selv, at lukke de mennesker ude og være ligeglad med deres meninger og så fokuserede jeg bare på den ene rigtige veninde som jeg havde.

For der vil altid være nogen der af en eller anden årsag ikke kan lide en, og det må man bare acceptere og så fokusere på de positive ting og mennesker, og sige til sig selv at man er et bedre menneske end dem.

Kan godt forstå du så vil flytte skole, men prøv evt. disse her ting af - nogle gange kan man udelukkende pga. en egne tanker, gøre tingene meget værre for en selv og blive mere rørt af alt. Ingen fortjener at have det sådan, så prøv evt. at gentag disse her ting for dig selv.

Èn ven er bedre end 10 falske.

Og med hensyn til dine forældre, kan jeg godt forstå at du også er frustreret der, over at de ikke vil lytte.
Måske du ikke har gået i dybden med at forklare hvordan du helt præcist har det? Eller prøv at forklar det ordentligt til en af dine forældre først, den af dem du måske føler mest tiltro til, og så forklare de ting som du selv nævner her.
Jeg er sikker på de nok skal tage det seriøst, så snart de har fundet ud af hvor alvorligt du har det med hele situationen - de skal bare lige have en øjenåbner og så må du bare forklare det en gang til, uden at undlade noget, så de får alle detaljer at vide om hvordan DU har det.

Så er jeg sikker på de nok skal støtte dig og hjælpe med en løsning, om det så er at flytte skole, flytte klasse eller snakke med en lærer om det.

Ellers så prøv at snak om det her med din veninde der. Måske hvis hun ved det hele også, så kan det være hun vil støtte dig og hjælpe dig med at få det bedre i klassen, så du kan se det gode ved at have én god veninde i din klasse, i stedet fo hvis du slet ikke havde nogen at gå til. Så dér er du faktisk heldig, at have bare én.
Måske en snak med hende om det kan hjælpe? Det hjælpe i hvert fald altid at tale om hvordan at man har det,. Jo mere du taler ud om det, jo mere lettet vil du også blive efterfølgende.

Jeg håber du kan bruge mit råd - ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen :-)

M.v.h. Line