Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3902 spørgsmål og givet 6491 svar de sidste 13 år
2020-12-09T07:52:24: 2

Brevkassespørgsmål

Jeg føler mig ikke god nok

Indsendt af pige13 år


Hej,

Jeg er en pige i 7. klasse. Jeg føler mig aldrig god nok og føler aldrig jeg kan leve op til mine forældre, venner og læreres forventninger. 

Jeg kan ikke mere og græder mig selv i søvn rigtig ofte. Jeg har ofte tanken om selvmord. 

Nu da jeg skal have online skole syntes jeg det hele er blevet endnu svære. Jeg syntes ikke fagene er svære, men jeg kan ikke koncentrere mig om det jeg skal. Jeg begynder at græde når der er noget jeg ikke forstår og gider ikke mere.

Hjælp mig.

Hilsen pigen der har brug for hjælp

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2020-12-13T06:02:05 1
Markus

 Hej.


Det kan jeg virkelig godt forstå. Sådan har jeg det også meget af tiden. Og jeg kan også sagtens forstå at det bliver sværere at koncentrere sig i skolen, når man har det sådan meget af tiden.


Næste gang du har det på sådan, så prøv at spørg dig selv hvorfra du har ideen om at du ikke lever op til andres forventninger. Er der rent faktisk nogen der har sagt til dig: "Du er ikke god nok", "Du lever ikke op til mine forventninger" eller noget lignende? For hvis der ikke er det, kan du sige til dig selv: "Det kan godt være jeg er bekymret for om jeg lever op til andres forventninger, men lige nu er der i det mindste ikke noget der tyder på at jeg rent faktisk ikke gør det".


En anden ting du kan gøre er at tænke på om du nogensinde ville dømme en anden, fx en god veninde, lige så hårdt som du dømmer dig selv. Ville du nogensinde tænke om en god veninde at hun ikke var "god nok", hvis der var nogen forventninger hun ikke levede op til? Ville du kunne lide hende mindre hvis der var noget i skolen hun ikke forstod? Og hvis du forestiller dig at du var mor til en datter, ville du så elske hende mindre hvis hun ikke levede op til dine forventninger? Jeg ved det ikke, men mit gæt ville være at du ikke vurderer andre mennesker baseret på om de lever op til dine forventninger. Og så kan du jo spørge dig selv hvor sandsynligt det er at andre mennesker vurderer dig på den måde. 


Og hvis de gør; Hvis der rent faktisk er nogen der har sagt til dig at du ikke er god nok, fordi der er nogen forventninger, du ikke har levet op til, så spørg dig selv: "Er det rimeligt?" For ville du nogensinde selv sige sådan til et andet menneske? Hvis man har svært ved at koncentrere sig i timen, gør man det så fordi man vil irritere de andre eller spilde lærerens tid? Det tvivler jeg på. Jeg tror vi er nødt til at adskille det at være "god" fra det at leve op til forventninger. Det er jeg sikker på du allerede kan finde ud af at gøre, når det gælder andre mennesker. Så på en måde handler det bare om at huske at gøre det, når det gælder én selv. 


Det er interessant du siger at det at blevet sværere siden online-skole startede. Mit gæt ville være at det handler om at når man går derhjemme med sine egne bekymringer, så kommer man ikke i skole og finder ud af at "det var nok ikke så slemt alligevel", som håber er en oplevelse du har haft mange gange. Det kan også være sværere at være sikker på at man har forstået noget, når man bare sidder for sig selv. 

Men i hvert fald; Jeg håber du kan bruge de her råd til noget. Og hvis det en dag bliver rigtig svært, og det hele virker umuligt, så prøv at spørg dig selv: "Hvad er problemet lige nu? Er der en nødsituation, der kræver at jeg gør noget lige nu?" Prøv at tving dig selv til at formulere problemet klart. Og hvis du ikke kan, så kan du vælge at sige: "Ok, der er i hvert fald ikke noget der brænder på lige nu". 


Og skriv endelig til os igen. Det er du altid velkommen til.


Mvh Markus Jacobsen

2020-12-13T10:32:49 2
Marissa

Hej,

Det lyder som om, at du går og har det rigtig hårdt. Derfor er det virkelig godt, at du skriver ind og fortæller om dine tanker og dine problemer. Det er noget, du kan være rigtig stolt over, for det er noget af det bedste, du kan gøre i din situation.

Det kan være ufattelig svært, når man går og føler, at man ikke er god nok, og jeg kan godt forstå, at det er meget udfordrende. Der er to ting, jeg tænker kunne være til hjælp for dig.

Det første du kan gøre, som måske kan hjælpe dig fremadrettet er at fokusere på en tankegang, der handler om hvad der gør DIG glad, ikke hvad andre forventer af dig. Det kan være alt for nemt at tro, at man skal leve sit liv efter, hvad andre tænker, men du skal ikke nødvendigvis leve op til andres forventninger, hvis det er for svært, eller hvis det ikke passer ind i dit liv. Uanset hvad andre forventer af dig, så husk på, at du er din egen person, og du fortjener et liv som DU kan være tilfreds med. Og det betyder, at alle andres forventninger må komme i anden række efter din egen lykke.

Noget andet, der er super vigtigt er, at du får snakket med nogen i dit liv om, hvordan du går og har det. Selvom det kan føles underligt, så er det bare noget af det allerbedste, du kan gøre lige nu, for du fortjener at få hjælp og støtte fra andre, så du ikke selv skal gå rundt og have det svært. Det kunne være virkelig godt, hvis du måske kunne få talt med dine forældre om det, da de nok er dem, der er tættest på dig, og fordi de uden tvivl elsker dig højt. Du kan eventuelt gøre det ved at sige det til én af dem ad gangen eller måske endda skrive det ned i et brev til dem eller lignende, hvis det er nemmere. Det vigtigste er bare at få snakket med dem. Derudover kan du også prøve at tage kontakt til en af dine lærer (enten skrive til dem eller ringe til dem), så du kan få fortalt dem, at du har svært ved at koncentrere dig om skolearbejdet og har brug for deres forståelse.

Når det gælder dine tanker om selvmord, så vil jeg som det første fortælle dig, at selvom det nogle gange kan føles som den bedste udvej, så er det absolut ikke tilfældet. Der er så mange muligheder for at få det godt, og det er noget, du virkelig bør gribe ud efter, for du fortjener at leve et lykkeligt liv. Igen så vil det absolut bedste være at få fortalt nogen, at du faktisk har det så hårdt, at du har haft selvmordstanker. At gå med det alene er for hårdt, og du fortjener meget bedre end det. Det bedste her ville uden tvivl være at fortælle dine forældre det, da de potentielt har bedst mulighed for at hjælpe dig. Nogle gange kan det dog også være nemmere at starte med at fortælle det til nogen, som man ikke kender, ligesom du gør her i brevkassen. I så fald kan du prøve at tage kontakt til psykiatrifondens rådgivning på 39 25 25 25 eller Livslinien på 70 20 12 01 (eller skrive til dem via deres chat på: https://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/chat.aspx#chat_ og https://www.livslinien.dk/). Her sidder der en masse søde og dygtige rådgivere, som rigtig gerne vil snakke med dig om dine bekymringer, og du kan være helt anonym. 

Selvom det kan være svært at fortælle andre om sine problemer og række ud efter hjælp så husk på, hvor stærk du allerede har vist, at du er ved at skrive ind til os. Og du fortjener fortsat at have nogen i dit liv, som kan hjælpe dig endnu mere. Uanset om det er din familie, en lærer, dine venner eller andre, så er det at få delt dine bekymringer det bedste, du overhovedet kan gøre. 

Jeg håber mit svar kunne være til lidt hjælp. Skriv endelig til os igen, hvis du får brug for det.

-Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

Kan ikke overskue det hele længere

Hej.Jeg har på det seneste haft det rigtig rigtig dårligt psykisk(igen), men jeg tør ikke åbne o...

Tør ikke at sige det

Hej jeg er en en pige på 12 Jeg tror snart i jeg for mens da jeg tit for det hvide men tør ik...

Selvmord og tanker og selvskade og har det svært

Er det normalt, at jeg ser en edderkop der går hen af gulvet og forsvinder bare sådan lige pludsel...

snus virker bedre end mine piller

prøvede snus for første gang  og jeg kunne  mærke at jeg blev mere rolig af det end min...

Jeg kan ikke gøre noget alene næsten…

Hej ungzone jeg er en pige på 15 jeg har aldrig prøvet at skrive til en brevkasse eller ligne. Men...

Hvem skal jeg snakke med

Hej jeg en pige på 13 år og har det problem at jeg hele tiden for børneorm men tør ikke sige det...

højde

hej jeg er en pige på 13 og 1,75 høj, jeg for konstant at hvide at jeg aldrig vil få en kæreste ...

Hvorfor overtænker jeg livet

Hejsa. Jeg overtænker alt på en dårlig måde. Jeg får slemme panikanfald ved små ting som at se...

Identitet?

HejJeg er begyndt at være mere og mere usikker på, hvem jeg er. Når jeg er i selskab med mine ven...

"Tak for en super dejlig brevkasse"

- Anonym