Depression?

 Hej.

Lad os starte med det sidste - det spørgsmål du stiller.

Den er svær. Den måde man afgør om nogen har depression eller ej, er ved at man kikker på en tjekliste med symptomer og ser om du har dem eller ej. Depression er en diagnose, og diagnoser kan være bruges til mange ting. Men eftersom det er svært for mig at afgøre om du har depression eller ej baseret på det du fortæller, håber jeg at det er ok at jeg fokuserer på nogle af de andre ting du skriver.

Jeg synes det er interessant, at du har det på denne her måde, som du beskriver, samtidig med at der ikke rigtig er et "problem" som sådan. Men jeg tror måske jeg forstår hvad du mener. Og du må meget undskylde hvis jeg rammer helt ved siden af:

Jeg tror faktisk at det at "ikke at have nogen grund til at græde" og være ked af det, kan være med til at gøre én ked af det. For når alt er "perfekt", kan det være man ikke føler man har nogen ret til at tale om de småting, der trods alt generer én. For jeg tror 100% på dig, når du siger at du ikke føler der er nogen "grund" til at du ligger og græder hver nat. 

Hvis du er vant til at den måde dine forældre reagerer på, når du fortæller dem om noget der går dig på, er: "det hele er bare oppe i hovedet, du er slet ikke ked af det", så kan jeg godt forstå at du synes det er svært at begynde at fortælle dem om hvordan du har det. Så selvom der ikke som sådan er noget "problem" eller nogen "grund" til at du har det på denne her måde, så synes jeg godt man kan kalde det et problem at du ikke føler der er nogen du kan snakke med.

Mit råd til dig, er dog at gøre netop det. Hvis du grundlæggende tror på at de mennesker der står dig nærmest vil dig det godt, så er det altid muligt at finde en god måde at tale om tingene på. Hvis du tidligere har oplevet at der ikke ikke er blevet taget imod dine problemer på en konstruktiv måde, så siger man simpelthen bare det. Du kan sige: "Jeg synes ikke det hjælper at i siger at det nok skal gå eller at det alt sammen bare er i mit hoved".

Og du behøver heller ikke være bange for at du ikke ved hvad problemet er. Det gør man ikke altid - nogle gange er det først noget man finder ud af, når man taler med nogen om det. Så hører man lige pludselig sig selv sige noget højt, og så finder man ud af hvad det handler om. 

Selvom man har skønne venner og en skøn familie, kan man sagtens have det skidt en gang imellem. Det har man lov til. Det er ikke din skyld. Jeg er sikker på at du selv gør hvad du kan for at finde ud af hvad det her handler om. Det burde dine nærmeste kunne hjælpe dig med. Prøv!

Og hvis det jeg har rådet dig til viste sig at være helt ved siden af, eller hvis jeg har misforstået situationen helt (det er der altid en chance for), så skriv endelig til os igen. 

mvh Markus

 Hej du

Jeg forstår dig 100% godt, for jeg har prøvet præcis det samme, dengang jeg selv var 14 år ca.

Jeg græd også hver evig eneste aften, selvom jeg havde dejlige veninder og en familie jeg elsker, så var der bare stadig noget de trickede mig om aftenen - og faktisk så fandt jeg aldrig helt ud af hvad der var grunden til at jeg græd hver aften i en lang periode.

Men, nogle gange behøver man heller ikke at vide hvorfor, og lade være med at overtænke forskellige grunde eller at tænke på om man muligvis har en depression.

Jeg er sikker på at jeg dengang ikke havde en depression, og det tror jeg umiddelbart heller ikke at du har - for oftest ved en depression, så ved man godt hvad grunden til dét er.

Jeg tror bare du er inde i en dårlig periode af dit liv, og når det "bare" er det, så kan jeg garantere dig for at det netop kun er i en periode, og at din tristhed vil gå væk til sidst. Det er bare en periode, så det vil ikke blive ved med at være sådan her for dig.

Bare mind dig om det positive, brug din tid med dine nære, så du ikke er for meget alene og kører dig selv op og derfor bliver ked af det, og så tænk på at du vil gå en bedre tid i møde igen, den tid skal nok komme.
Det er faktisk også helt almindeligt, at man i vinterperioden kan få sig en dårlig periode, da det kolde og mørke vejr også kan spille en faktor ift. ens humør.

Så hold hovedet højt og prøv at tænk på at det hele nok skal gå over igen; og hvis ikke, så er du meget velkommen til at skrive herind igen. :-)

M.v.h. Line