Ødelægger mit og min kærestes frihed/liv

 Hej du

Kan 100% godt forstå dig.
Når man har sin tryghed ved én person, så er det bare utroligt svært, når man så ikke er sammen med personen.

Mit råd ville være, at du kunne bruge din tid med din familie? Måske besøge dem og tilbringe tiden med dem og måske styrke dine familie relationer? 
Så du altid kan være sammen med din familie, når du føler dig ensom eller savner din kæreste når I ikke er sammen.

Ellers prøv at hvil i dig selv. Prøv at tænk på at selvfølgelig skal din kæreste have tid med vennerne osv., og lad ham have den plads han skal have ift. hans andre relationer som han skal passe også.
Og så i stedet for at savne ham når han er væk, så prøv i stedet for at glæde dig til når du ser ham igen? Nogle gange er det nemlig sundt for et forhold at man savner hinanden lidt, det behøver ikke nødvendigvis at være en negativ ting - for når i så er sammen igen, så føles det meget bedre fordi man har gået og savnet hinanden.

Så se det positive i at han er væk, i stedet for det negative ved det.

Håber du kan bruge mit råd - ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen :-)

M.v.h. Line

 Hej.

Ja, det er de færreste af os der ville synes det var sjovt at være ensom og uden venner. Og når man så oven i købet har ADHD og dårligt selvværd, kan jeg godt se at det er ekstra svært. 

Jeg kan også godt se at det ikke er ligetil bare "at gå ud og få sig en masse nye venner", når man har dårligt selvværd. Men jeg tror nu stadig at det er den bedste løsning på det problem du beskriver. 

Når man har dårligt selvværd, har man meget lidt tiltro til at andre vil acceptere én. Det forstår jeg godt. Og ADHD kan være en reel barriere for at indgå i sociale fællesskaber. Men jeg tror også på at det er en barriere der kan overvindes. Man er ikke nødt til at være perfekt for at have lov til at have venner. Prøv at spørg dig selv, hvilken slags ven du gerne selv ville have. Mit gæt ville være at du gerne vil have en ven der er sjov, snakkesalig og hyggelig at være sammen med. Dårligt selvværd handler tit om at man ikke føler man er god nok: "Jeg ser ikke godt nok ud", "jeg dur ikke til noget" eller "jeg er mærkelig, så der er ingen der kan lide mig". Men ville du nogensinde dømme andre på den måde? Hvad synes du de vigtigste egenskaber er som andre bør have? Hvis, det der er vigtigst i forhold til andre mennesker, er at de er rare at være sammen med, så bør det også være det du synes er vigtigst du selv er. 

Jeg forstår godt man kan føle sig anderledes, når man har en diagnose som ADHD. Men er det nødvendgivis skidt? Noget andet du kan spørge dig selv om er: Hvilken slags vennegruppe ville jeg selv have lyst til at være en del af? Det ville nok ikke være sjovt at være en del af en vennegruppe hvor alle var "perfekte", for så ville de være fuldkommen ens. Det at man er anderledes behøver ikke være negativt. 

Du kunne prøve at tage med ud med din kæreste, når han er ude med sine drengevenner. Jeg kan godt se at det måske er mærkeligt, hvis det vitterligt kun er drengevenner, men ikke desto mindre. Det kan også være du har nogle gamle bekendte, du ikke har talt med længe, som du kan skrive til og høre om de vil mødes. Går du i skole eller har et job? For der vil der altid være mulighed for at lære nogen bedre at kende. Find én du taler godt sammen med. Og hvis du ikke har sådan én endnu, så sæt dig ved siden af nogen og begynd at lave smalltalk. Hvis du kan mærke at det dårlige selvværd forhindrer dig i at starte en samtale med nogen, så husk altid: Hvis du ikke selv går op i om andre er "gode nok", men er mere interesseret i om de er rare at være sammen med, så er det højest sandsynligt også sådan andre vil tænke om dig. 

Håber du kunne bruge det til noget. Du er altid velkommen til at skrive til os igen.

mvh Markus