Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2021-01-27T22:26:24: 2

Brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre??

Indsendt af pige14 år


Hej jeg er en pige der fylder 14 om et par dage...

Flere af mine venner bruger g-streng og vil også gerne selv prøve det..

Kan sagtens snakke med min mor om at flere af mine venner har det mennn tør virkelig ikke at spørger. Selvom hun en gang også sagde at det er jo bare når jeg har lyst ligesom mine venner. Jeg havde også i starten svært ved at snakke om min mens. men det er over.

Så hvordan skal jeg spørger hende?? er nemlig også er person der hurtig bliver bange hvis man kan sige det og er meget pinlig berørt hvis man kan sige det..

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2021-01-30T02:55:12 1
Rebecca

 Hej

Jeg tænker, at hvis du sagens kan snakke med din mor om dine venner der går med g-streng og du skriver at hun en gang også sagde at når du selv en dag får lyst ligesom dine venner, så føler jeg at din mor er helt forstående overfor situationen. Jeg vil gerne understrege at der er intet at være pinlig berørt over og jeg ved godt at nye ting kan skræmme en, men hvis man aldrig prøver det, så ved man jo heller ikke om det passer til en. 

Så mit råd er, at du bringer det på banen igen og derefter så synes jeg du skal sige at du selv gerne vil prøve at gå med g-streng. Du nævner selv at du havde svært at tale om din mens før i tiden, men at det er ovre nu. Så er ret sikker på, at du lige skal over den pinlige og bange del, men når du først siger det, så skal det nok blive okay. 

Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål og hvis ikke, er du velkommen til at skrive igen. 

Vh. Rebecca

2021-01-31T11:15:24 1
Marissa

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at det nogle gange kan føles akavet eller pinligt at bringe sådan nogle emner op overfor sin mor (eller generelt sine forældre). Det lyder dog rigtig skønt, at du har et forhold til din mor, hvor du føler, at du godt kan komme til hende og snakke om sådan nogle ting, selvom det måske er pinligt. Det er helt uvurderligt at have en mor, man kan betro sig til, især som ung pige. 
Derfor vil jeg også bare opmuntre dig til at fortsætte med at snakke med din mor om den slags, ligeså længe du føler dig tilpas med det. For selvom det kan være akavet, så er det en rigtig god måde at få støtte eller råd fra nogle, der selv har prøvet at være mange af de samme ting igennem. Og jeg tror også, at din mor i høj grad værdsætter, at du kommer til hende og fortæller om dit liv og beder om hendes input i forhold til personlige emner. 

Hvis det, der mest holder dig tilbage er at skulle starte/gennemføre den akavede samtale, så kan du måske starte ud med at skrive det ned. Enten på papir eller computer (eller lignende) og så give det til din mor. På den måde kan i om ikke andet få taget hul på samtaleemnet uden, at du nødvendigvis skal sige tingene højt. Og så kan du måske også skrive, hvordan du foretrækker, at hun giver sit svar, om det også skal være på skrift, eller om du er okay med, at hun bare siger det.
På den anden side, så kan det dog være, at det i sidste ende er nemmere bare at få det sagt, sådan som at rive et plaster af. For ligesom du siger, at det er blevet nemmere at snakke om din menstruation, så kan dette også hurtigt blive et emne, der slet ikke behøver være så besværligt at komme ind på. Ud fra hvad du skriver, så lyder det jo ovenikøbet til at din mor er meget acceptable omkring det, at du vil prøve at gå med g-string, så hun er garanteret også helt cool omkring det, hvis du kommer og bringer emnet op igen. 

Uanset hvad, så er jeg ikke i tvivl om, at din mor står klar til at snakke med dig om, hvad end du kunne tænke dig at fortælle hende. Derudover så er det helt op til dig, hvordan du føler dig mest tilpas med at komme ind på og snakke om emnerne :)

-Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før"

- Anonym