Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7392 svar de sidste 17 år
2021-03-30T23:57:30: 1

Brevkassespørgsmål

Identitet?

Indsendt af pige16 år


Hej

Jeg er begyndt at være mere og mere usikker på, hvem jeg er. Når jeg er i selskab med mine venner, føles det ikke længere som mig selv. Det føles mere som en maske, jeg har på og det er virkelig mærkeligt, fordi jeg opfører mig på samme måde omkring dem som jeg ellers plejer. Men nu føles det så anstrengt og trættende, men jeg ved ærligt talt ikke engang hvordan jeg skal opføre mig, fordi jeg ved ikke hvem jeg er eller hvad jeg vil.

Og det er ikke kun i selskab med mine venner. Uanset hvem jeg omgås med føles det som et skuespil for at gøre andre tilfredse. Nogle gange føles det som om jeg spiller 100 roller på 1 dag. Jeg føler mig også så tom indeni, fordi jeg ikke længere er den samme person som for et år siden og jeg ved ikke endnu, hvem det har ført mig til at være.

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2021-04-04T05:05:57 1
Markus

 Hej.


Lad mig starte med at sige at hvis det, at du har det sådan her, nogle gange gør dig bekymret for om det bare er dig, der er mærkelig eller burde tage dig sammen, så kan jeg forsikre dig for at det ikke bare er dig, der har det sådan her. 


Jeg tror det du beskriver er en oplevelse flere og flere har. Især mennesker på din alder. Teenageårene har sikkert altid været synonyme med akavethed, generthed, usikkerhed og mangel på selvværd, men jeg tror der er kommet meget mere af det de seneste 10-15 år, og jeg tror absolut ikke du er den eneste, der har haft de her oplevelser og tanker. 


Blandt andet pga. sociale medier og en kultur, hvor vi nogle gange er mere fokuseret på hvordan tingene ser ud, end hvordan de er, tror jeg unge mennesker føler et enormt pres for at se ud på en bestemt måde, opføre sig på en bestemt måde.


Så man kan måske sige at det du oplever er at du er nødt til at skubbe nogle virkelige dele af din personlighed væk, ned under masken, for at være sikker på at være accepteret. Og ved du hvad? Det tror jeg også alle dine venner gør. For hvor ved vi fra at de ikke også har det på denne her måde? Det er netop en maske, som du siger. Og hvis du er god til at holde den, er de sikkert også. Og de har det sikkert på samme måde neden under.


Og netop derfor tror jeg faktisk at det her er noget, vi godt kan snakke om. Når det gælder sådan nogle ting her, er det måske nemmere at italesætte i en tomandssamtale end i en gruppe. Men næste gang du ses med en af dine venner, kan du spørge "hvordan har du det?" Og efter at han/hun har talt lidt, kan du hoppe ind med "Jeg synes faktisk jeg har haft det lidt mærkeligt her på det seneste. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde denne her følelse, men kender du det med at man føler man går rundt med en maske på?" Du kan selvfølgelig også forklare det på en helt anden måde. Min poite er bare at jeg tror at der er mange der ved hvad du taler om. Så uanset hvilke ord du vælger at putte på det, vil din ven nok kunne sætte sig ind i havd du mener.


Og hvad hvis han/hun ikke gør? Ja, hvad hvis det faktisk vitterligt kun er dig, der har det sådan her? Ja, så er det vel stadigvæk helt fair. Det er sådan du har det. Du har ikke valgt at have det sådan her. En del af det at være venner med nogen er at man deler ting med hinanden og fortæller om sit følelsesliv, fordi man ved den anden lytter. Så uanset hvad, burde du kunne fortælle nogen, du taler godt med, om det her. Og når du gør det, tror jeg en stor del af byrden er lettet . Sådan vil det i hvert fald forhåbentlig føles. For pointen er ikke at vi finder ud af præcis hvad denne her følelse er, eller hvordan vi får den væk. Pointen er at der ikke oven i skal være en skam ved at have den, eller et behov for en gemme den væk af frygt for hvad éns venner tænker. 


Prøv det, og hvis det ender med at gå helt ad helvede til, så bare skriv her ind igen, så prøver vi noget andet!


mvh Markus 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

Store bryster men de hænger

Hej Jeg er en pige på 17 år Jeg begyndte i en tidlig alder at få bryster Det har g...

selvmordstanker og ensomhed i 3g

jeg har altid tænkt meget på død. da jeg var 12 forsøgte jeg selvmord grundet ensomhed. jeg så ...

Personlige problemer

Hej brevekasse jeg har haft angst fordi at jeg er bange for at blive syg og kaste op. Og jeg er rigt...

Jeg tror at jeg er begyndt i puberteten!!

Hej jeg er en pige på 10 år, og har fået bryster. Min mor siger at det er helt normalt, men de an...

Sygedagpenge og hjemme hverdag

Hejsa jeg skriver fordi i jeg lever med kroniske smerter i mit ben hverdag, og livet er så småt be...

Jeg er foran i processen, menstruation og bryster.

Hej brevkasseJeg er en pige på 10. Der har haft udflåd i 8 måneder. Der er mange tegn på at jeg ...

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere

hej brevkasse!jeg troede ikke jeg ville skrive til jer før nu, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mer...

Om alt

Jeg er bange for livet og jeg er også bange for at dø og mange andre ting men jeg ved ikke hvad je...

Jeg vil ik leve mere

Hej jeg er en dreng på 14 år jeg har ikke lyst til og leve mere jeg haft lyst til og hoppe ud fra ...

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym