Identitet?

 Hej.

Lad mig starte med at sige at hvis det, at du har det sådan her, nogle gange gør dig bekymret for om det bare er dig, der er mærkelig eller burde tage dig sammen, så kan jeg forsikre dig for at det ikke bare er dig, der har det sådan her. 

Jeg tror det du beskriver er en oplevelse flere og flere har. Især mennesker på din alder. Teenageårene har sikkert altid været synonyme med akavethed, generthed, usikkerhed og mangel på selvværd, men jeg tror der er kommet meget mere af det de seneste 10-15 år, og jeg tror absolut ikke du er den eneste, der har haft de her oplevelser og tanker. 

Blandt andet pga. sociale medier og en kultur, hvor vi nogle gange er mere fokuseret på hvordan tingene ser ud, end hvordan de er, tror jeg unge mennesker føler et enormt pres for at se ud på en bestemt måde, opføre sig på en bestemt måde.

Så man kan måske sige at det du oplever er at du er nødt til at skubbe nogle virkelige dele af din personlighed væk, ned under masken, for at være sikker på at være accepteret. Og ved du hvad? Det tror jeg også alle dine venner gør. For hvor ved vi fra at de ikke også har det på denne her måde? Det er netop en maske, som du siger. Og hvis du er god til at holde den, er de sikkert også. Og de har det sikkert på samme måde neden under.

Og netop derfor tror jeg faktisk at det her er noget, vi godt kan snakke om. Når det gælder sådan nogle ting her, er det måske nemmere at italesætte i en tomandssamtale end i en gruppe. Men næste gang du ses med en af dine venner, kan du spørge "hvordan har du det?" Og efter at han/hun har talt lidt, kan du hoppe ind med "Jeg synes faktisk jeg har haft det lidt mærkeligt her på det seneste. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde denne her følelse, men kender du det med at man føler man går rundt med en maske på?" Du kan selvfølgelig også forklare det på en helt anden måde. Min poite er bare at jeg tror at der er mange der ved hvad du taler om. Så uanset hvilke ord du vælger at putte på det, vil din ven nok kunne sætte sig ind i havd du mener.

Og hvad hvis han/hun ikke gør? Ja, hvad hvis det faktisk vitterligt kun er dig, der har det sådan her? Ja, så er det vel stadigvæk helt fair. Det er sådan du har det. Du har ikke valgt at have det sådan her. En del af det at være venner med nogen er at man deler ting med hinanden og fortæller om sit følelsesliv, fordi man ved den anden lytter. Så uanset hvad, burde du kunne fortælle nogen, du taler godt med, om det her. Og når du gør det, tror jeg en stor del af byrden er lettet . Sådan vil det i hvert fald forhåbentlig føles. For pointen er ikke at vi finder ud af præcis hvad denne her følelse er, eller hvordan vi får den væk. Pointen er at der ikke oven i skal være en skam ved at have den, eller et behov for en gemme den væk af frygt for hvad éns venner tænker. 

Prøv det, og hvis det ender med at gå helt ad helvede til, så bare skriv her ind igen, så prøver vi noget andet!

mvh Markus