Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 16 år
Anonym
Indsendt af
dreng på
16 år
Hej.
Hmmm... ja. Den er altid svær. Hvad gør man, når man ved at noget føles rart, men ikke nødvendigvis er godt for én? Prøv at tænk på det lidt ligesom slik eller alkohol; Lidt en gang imellem er fint, men det er ikke sundt, hvis man gør det for tit. Og eftersom du skriver herind, kan jeg næsten fornemme at du godt ved at det ikke ville være helt problemfrit bare at erstatte ADHD-medicinen med snus. Du siger at snusen virker bedre end medicinen, men prøv at mærk efter. Hvis du ved at det er problematisk at bruge meget snus, så er det også noget du kan mærke når du bruger det. Ligesom når man drikker meget og tænker: Hvis jeg drikker meget mere nu, kaster jeg op. For selvom snusen er bedre end medicinen i forhold til at være beroligende, er det så det værd, hvis det giver dig dårlig samvittighed?
Hvis du ikke havde medicinen, ville jeg kunne forstå det, for så var der ikke andre muligheder. Men nu hvor du har valget, så spørg dig selv: Vil jeg hellere have meget beroligelse + dårlig samvittighed eller beroligelse? Hvis det var mig, ville jeg tage beroligelsen uden dårlig samvittighed.
Hvis snusen stadig er for lokkende, kan man også altid gøre det at man smider det hele ud og aftaler med sig selv at man ikke køber mere. Men det er selvfølgelig ret drastisk, og hvis du kan kontrollere det, er det selvfølgelig også fint at bruge snus en gang imellem. Så længe det ikke er noget du bruger i stedet for medicinen. Det er selvfølgelig op til dig, men ud fra det du skriver, lyder det også som om du selv kan se at det nok ikke ville være en god ide.
Håber du kunne bruge det til noget. Ellers skriver du bare til os igen
Mvh Markus
Hej med dig,
Det er helt forståeligt, at du gerne vil bruge det, der har den bedste effekt på din adhd og på din hverdag, og derfor kan det være fristende at bruge midler som f.eks. snus.
Da jeg ikke nødvendigvis er ekspert i hverken snus, adhd eller specifikt dit liv, så kan det være svært at sige helt præcis, hvad der er bedst for dig at gøre. Der er dog nogle problemer ved at anvende snus, som jeg i hvertfald tænker er vigtig for dig at have med i dine overvejelser:
1. Snus er ikke godt for dit helbred (ligesom cigaretter), så selvom det hjælper på nogle af aspekterne af din adhd, så kan snusen i stedet risikere at skabe andre problemer med tiden.
2. Det er ikke sikkert, at snusen bliver ved med at virke, og derfor vil det være trist at tage del i en vane, der er så usund for dig, hvis det ikke engang kan blive ved at gavne dig.
3. Adhd medicin er specifikt udviklet af eksperter med det formål at hjælpe dig med dine symptomer, og derfor er der mere videnskabelig grundlag for, at sådanne piller er en bedre "investering" end snus, især i det lange løb.
Jeg kan virkelig godt forstå, at det er en svær situation for dig at stå i, når du oplever nogle fordele ved at bruge snus og måske ville det hjælp dig, hvis du snakkede med nogen om det. F.eks. hvis du nævner det for dine forældre, et andet familiemedlem eller nogle andre i dit liv, så kan det være de har nogle gode råd. Og hvis du ikke har lyst til det, så vil jeg som minimum anbefale at du får en tid hos din læge (eller hvem end, der har startet dig på din adhd medicin) og fortæller dem om snusen. Det er ikke nødvendigvis for, at de skal fortælle dig, hvad du må og ikke må, men det er vigtigt for dem at vide, at du nu gør brug af et andet middel, som måske endda kan påvirke den dosis af adhd medicin, som du tager. Og derudover så ville de måske kunne rådgive dig til, hvad du kan gøre med den her nye opdagelse af at snus virker for dig.
Uanset hvad du vælger, så vil det jo være forfærdelig trist, hvis en ny usund vane som at bruge snus kommer til at skabe problemer for dig og derfor, hvis din læge f.eks. også synes det, så vil det måske være klogest at prøve at have tiltro til adhd medicinen i det længere løb, fordi den også har mere videnskabelig opbakning.
Jeg håber mit svar kan være til en smule hjælp, og at du uanset hvad bare husker at tænke på dit helbred og er åben for at spørge f.eks. din læge til råds. Du må endelig skrive ind igen, hvis du får brug for det!
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4816 spørgsmål og givet 7364 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."
- Anonym