Psykologtid

Hej med dig,

Jeg er virkelig ked af at høre, at du har haft sådan en ubehagelig oplevelse med at søge psykologhjælp. Det er dog så ufatteligt godt, at du søger den her slags hjælp, og det kan du være rigtig stolt af.

Selvom der er nogle bump på vejen og nogle mennesker ikke kan finde ud af at være der for dig, som du har brug for, som fx din læge, så har du taget et virkelig stort og vigtigt første skridt. Du har indset, at du gerne vil have hjælp til det, du kæmper med, og du har endda rakt ud for at sætte processen igang. Selvom jeg ved, at det kan være meget ubehageligt og stressende at søge psykologhjælp, især efter den oplevelse du nu har haft, så prøv at minde dig selv om, at det absolut er det værd i sidste ende. For det er altid bedre at dele sine problemer med andre og søge støtte end bare at holde det skjult. Selv hvis det bare er at snakke med f.eks. din mor om tingene.

Jeg synes, du skulle tage at kontakte din læge igen og spørge dem, hvad der er af muligheder for at få en ny henvisning. Hvis det var, fordi du ikke var klar over, at der var sådan en udløbsdato, så kan du prøve at fortælle dem det. Hvis du vælger at kontakte din læge igen, så kan du eventuelt prøve at tage din mor eller en anden med, da det kan være betryggende at have "moralsk" opbakning fra nogen, man er tryg hos. Selvom det er en svær proces at stå i, så er det bedste du kan gøre, det er at forsøge at fortsætte og finde ud af, hvad du har af muligheder. Og det kan du kun gøre ved at kontakte din læge igen.

Udover decideret psykologhjælp, så husk også at der også er andre steder, du kan søge hen for at få noget rådgivning eller nogen at snakke med, ligesom du har gjort ved at skrive herind. Her er nogle hjemmesider, du kan gå ind på, hvor der sidder søde og dygtige folk klar til at skrive eller snakke med dig (helt anonymt):

https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/raadgivning

https://headspace.dk/tal-med-os/

https://bornetelefonen.dk/

https://ungtilung.com/mentorsamtale/#mentorsamtale_

Jeg håber at mit svar kan være til en smule hjælp og at du tager imod rådet om at se din læge igen, selvom det føles virkelig svært. For det er den bedste måde, du kan finde ud af, om det med at få tilskud til psykologhjælp stadig er muligt. 

Med venlig hilsen, 

Marissa

 Kære du.

Jeg vil lige starte med at skrive, at jeg er ked af, at du i mange år har skulle gå igennem sådanne svære tider. Men hvor er det også bare sejt, at du har taget kontrollen tilbage og har valgt at dele det med din mor og er klar til at dele det med en psykolog. Det kan være utroligt svært, når det er noget man har kæmpet med i mange år og jeg kender selv til, hvor svært det kan være at tage det første skridt i forhold til at få hjælp af en professionel, så det er bare mega sejt!

Jeg kan virkelig godt forstå dig og det bestemt ikke er en rar situation at stå i at føle sig negligeret, misforstået og blottet og bestemt ikke af en fagperson, som en læge. Det må have været meget ubehageligt og sådan skal det selvfølgelig ikke være og jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at skulle tale med lægen igen. Jeg synes dog, at du skal tænke på, at det handler om dig og om at du skal have det godt og at det er det der er hele formålet med at tale med lægen. Så selvom du virkelig ikke har lyst til at kontakte lægen igen, så fokuser på, at det handler om, at du "bare" skal have den henvisning og glæd dig over, at du har taget så stort et skridt i processen for at du skal blive glad igen. :-)

Jeg tror bestemt ikke, at det har været lægens intention ikke at ville anerkende dine følelser. Jeg har, ligesom så mange andre, også prøvet at skulle have en henvisning og uanset hvad det drejer sig om, så kan man nogen gange godt sidde og føle, at man bliver puttet i en boks. Ligesom du selv beskriver, at lægen ender med at sætte flueben i boksen med "let depression". De har et skema at gå ud fra og man kan godt føle, at det ikke nødvendigvis beskriver ens følelser, tanker og symptomer helt nøjagtigt, men de skal bare skrive en grund til, at de må lave en henvisning til dig, så det må du ikke tage så tungt. Men hvis du har lyst, så synes jeg godt, at du kan fortælle lægen, at du følte dig lidt misforstået sidste gang, så du ikke bliver bange for at kontakte lægen fremover?

En anden ting du kan gøre er at tage én med dig til lægen. Det kan måske gøre dig lidt mere tryg i situationen, at du ikke er alene? Og hvis det er selve telefonsamtalen du er utryg ved, så tror jeg faktisk godt, at din mor må ringe for dig, hvis det er en mulighed, da jeg kan se, at du ikke er fyldt 18 endnu? 

Til slut vil jeg sige, at du skal huske, at du allerede er langt i processen. Du har allerede taget et stort skridt og har fundet en psykolog, men mangler bare lige at få fornyet din henvisning og så er du godt igang. Du har allerede været så sej til at træffe nogle svære beslutninger, som kommer til at være så gode for dig på længere sigt. Du har hele livet foran dig og du skal nok gå lysere tider i møde - det er jeg helt sikker på. :-)

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og hvis ikke, så er du velkommen til at skrive igen.