Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4093 spørgsmål og givet 6701 svar de sidste 14 år
2021-12-13T01:47:57: 1

Brevkassespørgsmål

Opvækst fra ung pige til kvinde

Indsendt af pige18 år


Hej, 

Jeg er en 18 årig pige som har en del i bagagen, jeg er opvokset i en dysfunktionel familie. Dvs. En far der har været frem og tilbage, når han så har været i hjemmet har han været meget voldelig. Da jeg så en dag fik nok (omkring 14-15 år) flytter jeg ind i et opholdssted, mine forældre blev skilt og jeg kom hjem 8 måneder efter. Jeg har været en ung pige som har prøvet lidt og vært og det har nu resulteret i at jeg har fået en del ar på sjælen. Jeg kan ikke stoppe med at søge grænser så som stoffer, date ældre mænd, selvmords tanker, lyve overfor min mor og ikke mindst skade min krop og få ældre mænd til at bruge mig. Når de misbruger mig ligger jeg i sengen og som regel bare græder uden de ved det. Men som regel har jeg en tildens til at lyve for de ældre mænd og sige jeg er lidt ældre, men med tiden har jeg bare fået nok over hvordan det er at være mig. Jeg er nu 18 og stoppet med gymnasiet da jeg har en del at kæmpe med. Jeg føler at jeg har daddy issues og ikke mindst føler jeg at jeg har misbrugt min krop så voldeligt at jeg ikke kan holde mig selv ud. Jeg har haft samtlige forskellige psykologer men det har virkelig ikke hjulpet. Har læst mine sags agter igennem og der er skrevet som om der ikke er sket noget efter følgende da jeg flyttede hjem igen som 15 år. 

Men pointen i at jeg skriver her er at jeg virkelig ikke kan finde min grænse mere og jeg ved ikke hvad jeg gøre er rigtig og forkert. Det fylder dagen og natten lang og har altid været et udsat ung pige som stadig kæmper med at være den fornuftige og vise jeg kan mere end jeg ser ud til. Men på en måde ville jeg bare gerne ende det hele. 


Mvh anonym pige

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2021-12-15T03:33:57 1
Marissa

Kære anonym pige,

Det er absolut hjerteknusende at høre, at det liv du har levet har behandlet dig på den måde. Men det at du rækker ud og deler det ved at skrive herind er et unægteligt tegn på, at du stadig har styrke gemt i dig, og at du ikke er klar til at give op. Når man rammer et lavpunkt, som du nok føler du har nu, så er der intet så kraftfuldt som at indse at man faktisk vil mere og kan mere end man har villet og kunne indtil nu. Og det er det, du fortæller, at du oplever. 

Det du føler, at du har gjort ved dig selv og din krop er absolut ikke noget, du skal skamme dig over. Det er et direkte resultat af, at dit liv ikke har givet dig det, du har fortjent eller det du har haft brug for. Du har reageret på det livet har smidt mod dig, og det er ikke noget, du skal have det dårligt over. Du har gjort det så godt, som du kunne, og det gør du stadig, og det kan du godt være stolt over.

At du dog godt kan se, at det du har gjort i dit liv ikke har været godt for dig, det er en af de vigtigste indsigter, som kan hjælpe dig videre frem. For det er netop det nye fokus, som du skal have råbt op inde i dig selv: hvad kan du gøre, som er godt for dig? Det er den tanke, du bør gå frem med og lade dig motivere af. Du beskriver f.eks. selv at det at bruge stoffer eller at have sex med ældre mænd, som du faktisk ikke vil have sex med, er noget som du ved ikke er godt for dig og ikke bidrager til at gøre dig lykkeligere. Derfor er det eksempler på ting, som du fremover bør prøve at undgå, netop fordi du fortjener kun at have ting i dit liv, som er gode for dig.

Noget som ville være rigtig godt for dig ville f.eks. være at søge noget professionelt hjælp. Selvom du siger, at du allerede har prøvet det, så er det bare det som ville kunne give dig et stort udbytte, især på længere sigt. Det ville nemlig kunne hjælpe dig med at komme i en anden retning, hvor du med tiden kan begynde at skabe det liv, du gerne vil have. For det FORTJENER du. Du fortjener et liv du er glad for, og du fortjener at få hjælpen til, hvordan du kan skabe det. Det kan være, at psykologerne ikke har kunne hjælp dig før, fordi du enten ikke har fundet den rigtige psykolog endnu, eller fordi du først nu er blevet mere klar til at tage imod hjælpen. Det at du skriver herind og fortæller din historie er et kæmpe tegn på, at du bliver mere og mere klar. Du viser, at du ikke vil give op endnu, selvom du måske nogle gange føler du vil. Derfor ville det kun være rigtig godt, hvis du kunne overtale dig selv til igen at søge psykologhjælp og fortælle dem om det, du kæmper med.

Udover at søge professionel hjælp, så ville det måske også være meget hjælpsomt for dig, hvis der var nogen tættere på dig, som du kunne betro dig til. En ven, et familiemedlem, en nabo eller endda en lærer. For bare det at have nogen i dit liv som ved lidt om, hvad du kæmper med, eller i hvertfald bare at du går og har det svært, ville være rigtig godt for dig. Det kunne f.eks. være en start, at du snakkede lidt med din mor om, at du har det hårdt. Du behøver ikke at fortælle hende alt, hvis du ikke helt er tilpas med det, men bare at hun ved, at du er ulykkelig kunne være godt.

Derudover er der også andre steder, som jeg absolut håber, at du kunne have lyst til at bruge. Der er f.eks. disse forskellige hjemmesider, hvor der er super søde og hjælpsomme folk, som du kan gå ind og snakke eller skrive med, 100% anonymt:

https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/raadgivning

https://headspace.dk/tal-med-os/

https://ungtilung.com/mentorsamtale/#mentorsamtale_

Hvis du i fremtiden måske ellers oplever, at dine selvmordstanker eller selvskadende adfærd trænger sig meget på, så må du endelig heller ikke tøve med at søge akut hjælp. Det kan du f.eks. gøre ved direkte at ringe 112 eller via psykiatrifondens hjemmeside:

https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/raadgivning/brug-akut-hjaelp

Jeg håber virkelig, at du finder den styrke i dig selv, som du allerede har vist at du har, og bruger den til at søge det liv du og den hjælp, du fortjener. Husk på at du ikke er alene, og at der altid er hjælp og støtte at finde derude, som du bare skal række ud efter. Selv hvis det bare kan hjælpe at skrive herind til os igen, så skal du endelig ikke holde dig selv tilbage.

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

"Hej sødeste brevkasse, er super glade for jeres hjælp, hvilket gør jeg igen skriver da jeg står i et dilemma.."

- Anonym