Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4179 spørgsmål og givet 6790 svar de sidste 14 år
2021-12-19T09:33:04: 1

Brevkassespørgsmål

Andet år på efterskole?

Indsendt af pige15 år


Hej UngZone,

Jeg er en 15-årig pige der går i 9 klasse på efterskole. Jeg har overvejet om jeg burde tage er ekstra år på samme efterskole fordi jeg tænkte det kunne være en fed oplevelse, og især hvis corona gør at året bliver “kortere”. Dog ved jeg ikke om jeg ville kede mig fordi det er den samme skole. Hvis ikke jeg skal gå på efterskolen, så starter jeg på stx i min hjemby hvor en masse af mine venner starter og allerede går, dog starter min ekskæreste der også..og vi er overhovedet ikke på talefod. Jeg er bare bange for at misse en fed oplevelse på efterskolen, men jeg ved bare ikke om jeg skal gå med min oprindelige plan og tage vidre på gym, for jeg ved ikke helt om jeg føler mig klar. Så jeg er virkelig splittet…

Vh

En forvirret pige på 15

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2021-12-22T11:48:06 1
Lukas

 Hej med dig!

Beslutningen om et andet år på efterskole, eller bare et år på efterskole generelt, er en utrolig stor og måske til tider en overvældende beslutning at skulle træffe. Det virker til at der er mange ting at tænke på i forhold til om du skal vælge et andet år på efterskolen eller om du vil begynde på gymnasiet i din hjemby. 

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du er klar til at påbegynde gymnasiet, så er et ekstra år på efterskolen en rigtig god idé. Jeg gik personligt selv på efterskole i 10. klasse fordi jeg ikke var helt klar endnu, og det var en rigtig god måde at blive mere moden og klar til gymnasiet på. 

Jeg har ikke selv gået to år på efterskole, men min søster har, og jeg ved at hun synes at det andet år på den samme efterskole var en helt anden oplevelse, fordi det jo var helt nye mennesker hun gik sammen med. En anden fed ting ved at være 2. års elev er også at du netop kender lærerne, skolen og rutinerne, og på den måde vil oplevelsen også være helt anderledes end det første år.

Og øv med ekskæresten, som også skal starte på gymnasiet på samme tid som dig, det er aldrig sjovt at gå på skole med en man har en træls relation til, men du skal i hvert fald ikke lade dét være den ting, som afholder dig fra gymnasiet! Det er jo langt fra sikkert at i kommer til at se hinanden så ofte, og typisk er gymnasier jo rigtig store og i vil nok heller ikke komme til at være i den samme klasse. Og husk at du har alle dine gode venner også!

Jeg kan desværre ikke træffe beslutningen for dig og sige hvad du skal gøre, det eneste jeg kan gøre er at give mine råd, og jeg håber de kan hjælpe bare en smule. Det er en stor beslutning og jeg forstår godt du føler dig splittet, men den er ikke større end, at hvis du tager på efterskole igen, at du kan stoppe igen og tage hjem hvis det føles helt forkert. Nogle gange bliver man bare nødt til at tage en chance og gøre den ting der føles mest rigtig, selvom man ikke er helt 100% sikker på det. Beslutninger om fremtiden er altid skræmmende, men at du tænker over det og overvejer hvad der er bedst er en rigtig god ting.

Held og lykke, og husk du altid er velkommen til at skrive ind igen hvis du får brug for det!

Med venlig hilsen Lukas.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"

- Anonym