Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4235 spørgsmål og givet 6827 svar de sidste 14 år
2022-07-04T20:56:12: 2

Brevkassespørgsmål

Bange for at få et arbejde

Indsendt af pige14 år


Hej jeg er en pige på 14 år jeg er virkelig bange for at få et job fordi at jeg har problemer med at tale med andre jeg bliver bange og så siger jeg heller ikke særlig meget men så når jeg prøver at sige noget kommer jeg til at sige noget der ikke giver mening
pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2022-07-05T03:20:45 1
Sofie

 Kære du.

Jeg kender selv til den situation du står i. Jeg har været meget genert og utryg blandt fremmede mennesker engang. 

Det der hjalp mig var faktisk "bare" at kaste mig ud i det. At få et job der krævede at jeg talte med mange forskellige mennesker, det kan jeg love gør rigtig meget for en hvis man har det som dig! Jeg ved godt det lyder skræmmende, men hvis man vil frem i livet skal man også tage de chancer man får og udfordre sig selv.

Hvis det er et behov kan du også eventuelt søge noget hjælp før du kaster dig ud i det. Eventuelt en coach eller en psykolog kan hjælpe dig i den rigtige retning :)

- Sofie

2022-07-10T05:57:34 1
Marissa

Hej med dig,

Det er meget forståeligt, at du er nervøs for at få et job, især hvis det er dit første nogensinde. De fleste mennesker vil opleve specifikke tegn på nervøsitet, når de skal prøve noget nyt, feks. mavepine, rystende hænder osv. Men nogle er dog også mere ængstelige og nervøse overfor nye ting end andre, og det kan selvfølgelig være, at du er i blandt dem, som oplever den form for nervøsitet lidt stærkere.

Frygt er egentlig noget, der er godt for os, fordi de igennem mange tusinde år har holdt os i live. Men når man oplever den slags frygt f.eks. overfor at skulle have et nyt job er det, fordi din hjerne misfortolker den situation, som du står overfor som noget, der er farligt for dig. Den slags reaktioner, hvor man bliver bange kan absolut være nyttige, hvis man eksempelvis går ude i trafikken og skal være på vagt overfor kaotisk mange biler og cyklister. Men det er selvfølgelig meget ubehageligt og ikke helt så hjælpsomt, at man også oplever den slags frygt, når der ikke er nogen fysisk fare. 

Som det første kan du søge på internettet om gode råd til, hvordan man kan håndtere nervøsitet og angst. Så kan du lære lidt om det og nogle tips til, hvordan du kan forholde dig til det både når du står i situationen (f.eks. møder op første dag på et nyt job) men også i tiden op til, hvor man er nervøs (i dagene inden eller når du skal lede efter et job). Du kan eksempelvis gå ind og læse om den slags her: https://mindhelper.dk/angst-og-stress/angst/#gode-raad - og selvom det måske kan virke overvældende eller fjollet at prøve det, eller som om det ikke virker, så skal det nok skal virke med tiden. Man er bare nødt til at holde fast og blive ved med at følge rådene. 

Noget andet, der kunne være godt er at snakke med nogen om den her frygt, du oplever. Enten dine forældre eller nogle andre du er tryg ved. Mange gange hjælper det nemlig meget at få sat ord på sin frygt og at få støtte fra dem, man holder af. Du kan endda snakke med dine forældre om at gå til din læge. Der kan lægen nemlig anbefale nogle gode råd eller sende dig videre til nogen, som ved endnu mere om den slags ængstelighed, du oplever. 

En ting der måske ville være godt for dig at gøre allerede fra nu af kan være at minde dig selv om, at det er helt okay at være nervøs, at alle oplever i forskellig grad at være nervøse og gøre noget fjollet, og der er intet galt med dig, fordi du måske er mere nervøs end andre. Det er blot din hjerne, der lidt for ihærdigt prøver at passe på dig men ikke helt får fortolket, de her underlige situationer, som f.eks. at få et job, helt rigtigt, og tror at du er ved at komme til skade. Og derfor kan det være hjælpsomt at hver gang frygten dukker op, at man lige tænker "så så kære hjerne, jeg ved du mener det godt, men lad os lige trække vejret og minde os selv om, at vi nok skal finde ud af det."

Jeg håber, du vil overveje de råd, jeg har givet, og at du kan få noget godt ud af det. Du skal endelige ikke tøve med at skrive ind igen, hvis du får lyst til det. 

Med venlig hilsen,

Marissa


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."

- Anonym