Mit hoved er fuck´t

Hej 

Jeg ved det er lidt store ord og sige mit hoved er fuck t up, men det er der, jeg ved der er et eller andet der ikke er normalt der oppe, men ved ikke hvad jeg skal gøre ved dt, jeg har prøvet og tage nogen test for OCD, ADHD og angst, jeg scoret højt nok i dem alle sammen. Sagen er den at jeg bliver ved med og fuck up med mine venner og familie, enten bliver gøre jeg noget forkert ved den ene eller den anden. Da jeg var lille blev min far diagnosticeret med stress, det resulterede i mange vredes udbrud foran mig og mine søskende, jeg blev meget bange for og være alene med min far, på det tidspunkt, men han blev rask igen , men det er som om at hver gang han bare bliver lidt sur eller er ved og beskylde mig for noget, så bliver jeg virkelig bange. Jeg husker en ting virkelig tydeligt, det var der han to vores aftensmads talkrener og tyrede dem ned  vasken, mig o mine søskende sad bare og græd inde på min søsters værelse. Jeg har overvejede om jeg kunne have angst, for jeg har haft de her 2 anfald af noget, nogen slemmer en andre, hvor jeg fik vejrtræknings besvær, mine finger og hænder begyndte og sitre og ryste, mine venner kunne ikke mærke det, det var også i mine ben, jeg kunne ikke går eller strække mine finger ordenligt, det var i hvert fald en meget underlig følelse hvis jeg prøvede. Jeg har sammentiedig der her artige tvang tanker, i forholdt til OCD, med at mine ringe skal hænges op på en speciel måde, jeg har næsten sådan nogen ritualer jeg skal gøre præcis som jeg plejer ellers kan jeg næsten ikke sove eller hvis jeg har glemt noget og jeg ligger mig til og sove, men så kommer i tanke om det, kan jeg  ikke sove før jeg for det gjord, det kan også være op i skolen, så kan jeg bare ikke koncentrere mig. I forholdt til ADHD, var egentlig bare fordi folk sagde jeg har for meget krudt i røven så jeg havde måske ADHD, og det har jeg hørt fra flere. Jeg havde et virkelig dårelig 6 klasse år på min gamle skole, hvor jeg flyttet fra, jeg blev næsten behandlet som en slave der, det føltes i hvert fald sådan, de tvang mi til og hene ting for dem his de ikke selv magtet det, og når spurgte om jeg måtte være med til noget virket det altid som om de ikke ville have mig med, derfor begyndte jeg og lukke mig fuldstændig inde, jeg var aldrig sammen med nogen mere, jeg smilet næsten aldrig mere og så snart jeg kom hjem begyndte jeg og græde, jeg sad altid og kigget næsten hvert minut for og tjekke om vi ikke snart havde fri, her begyndte jeg også og lave slevskade, ikke så meget kun 2 gange, men så flyttet jeg skole, det skal lige siges at min storebror havde været indlagt lidt ud og ind hele det halve år,med en punkteret lunge, han er rask igen og alt det der.

 Jeg skrev flere breve her ind om det, til andre brevkasser også, men aldrig omkring det med slevskade, men det kom nu, for slevskade er jeg begyndt på igen jeg har gjord det flere gange, men ved godt det er dumt, men føler det er et break fra alt i mit hoved, det er en straf for alle de mennesker jeg kommer til og sorg. Jeg føler ikke helt at jeg kan snakke med nogen om det, jeg har prøvet og snakke med en anden veninde som også laver slevskade,men føler ikke helt jeg har fundet en måde og forklare det på, for jeg ved ikke selv hvad det er, men mit hoved er tungt og hel fyldt og jeg har overvejede om man kan snakke med en psykolog om det for der er også den følelse af at man aldrig kan sige alt til en person fordi det fx ikke er så godt hvis personen for det og vide.

Jeg føler heler ikke jeg kan tale med mig mor og far, fordi jeg føler ikke de tager det alvorligt, jeg prøvede og fortælle om det der anfald, men hun mente ikke det var noget.

Vil i ikke pless hjælpe mig

KH pigen med det fyldte hoved