Ensomhed og følelsen af ikke at have rigtige venner

Jeg har altid haft ret nemt ved at få venner, især i de yngre klasser i folkeskolen. Nu går jeg i 2.g i Gymnasiet, og fik også ret hurtigt en fire - fem venner i min klasse, som jeg havde det så sjovt med i 1.g. Men pludselig, her indenfor det sidste halve år er der en masse ting og sager som har gjort mig enormt usikker på om de her venner overhovedet ser mig så tæt som jeg har set på dem (i hvert fald 2 af dem, 1 fyr og en pige).

Ham fyren var i en overgang ret forelsket i mig, og tog i en kort periode i 1.g enormt afstand til mig. vi har derefter snakket enormt meget om det og jeg er virkelig overbevist om at alt det er bag os nu, og i sommers boede jeg nærmest hos ham og vi hyggede og hang nærmest hele sommeren og det meste af efteråret. Også en del med de andre folk i den lille vennekreds der.

Vil prøve at gøre det kort, der har været mange ting der har gjort mig i tvivl: Jeg synes ikke vi har det lige så "sjovt" eller måske nærmere tæt mere som gruppen havde før i tiden. Derudover har jeg følt mig valgt fra en del gange, blandt andet her til nytår hvor de venner der havde aftalt at tage til en af deres fælles veninders fest, uden mig. jeg holdt så nytår med en anden veninde og hendes venner, så det var ok. men det vidste de andre ikke. Også små ting, som i frikvarterene hvor nogle af dem nærmest "glemmer" mig når de spørger en af de andre rygere om de ikke skal gå ud, selvom de udmærket godt ved jeg ryger! der er mange små ting, som bare bidrager til at gøre det hele endnu mere øv.

Jeg har ingen ide om hvad der sker. jeg synes ikke jeg har ændret mig til det værre, nærmere til det bedre rent humørmæssigt! Hvad skal jeg gøre ved det? Skal jeg bare tage kampen op og være glad og positiv og foreslå at vi skal lave ting sammen? Eller skal jeg lige så stille begynde at lede efter nogle nye venner andre steder? Hvilket jeg også synes er vildt svært, da der er få ting jeg har tid til ud over gym.

Ps. det skal lige siges at jeg ikke har særligt tætte forhold til andre vennegrupper. Har nogle få folkeskolepiger, men det er mere til/fra skole vi snakker i toget osv. Og efterskolefolkene er lige så stille gledet fra hinanden og mig. Derfor føler jeg også lidt at det er hele grundlaget for mit sociale liv der er ved at smuldre fuldstændigt uden jeg fatter noget som helst!