Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4592 spørgsmål og givet 7163 svar de sidste 16 år
2024-02-06T15:34:41: 1

Brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre ?

Indsendt af pige17 år


Hej ungzone. Jeg føler mig meget trist og deprimeret og det har jeg gjort i mange dage. 

Det kommer med jævne mellemrum. Det som om de ting jeg kunne lide før i tiden og gjorde mig glad ikke betyder noget mere og jeg tænker egtenlig bare når jeg gør det hvorfor gør jeg det? Hvad er der sjovt ved det? Osv. 

det som  om det hele bare er ligemeget. Jeg kan ikke rigtig finde nogen glæde med noget mere. Jeg ender altid med at blive trist. Jeg har godt fortalt det til min far. 

Han spurgte mig bare om hvad vi kunne gære ved det. Jeg ved det ikke jeg føler mig bare trist hele tiden. Jeg også meget nervøs for næste skole år hvor jeg skal på efterskole. Jeg ville ikke forlade min klasse, men de fleste går også ud i år alligevel. 

 Jeg har ikke rigtig nogen venner i min klasse. Jeg føler mig meget forvirret uden noget overblik over noget som helst. 

Jeg snakker fint med mine klassekammerater dem, men vi ikke venner. De venner jeg havde er flyttet. Jeg plejede også at have et job i en kirke men det var ikke så fedt som jeg troede. 

Jeg plejer også at gå i en kunstgruppe men de fleste er ofte nye og på 13-15 år der også nogen på 16. Det bare ikke så fedt at jeg er den ældste. Det som om der ikke er noget der er sjovt mere.


Jeg synes også  det svært at stå op og tage i skole vær dag fordi jeg ved aldrig helt hvad jeg skal gøre, og så har jeg ikke rigtig lyst, men når jeg kommer derhen er det ok. Jeg Sunes bare det hele er svært. Som om vær dag er kamp dag. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det hele. Har i er godt råd? 


Mvh. Den triste pige.

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2024-02-08T10:08:36 1
Nicole

Kære du. Tusind tak for at skrive herind <3

Først vil jeg sige, at jeg er ked af, at du har det sådan, for sådan skal du selvfølgelig ikke gå og have det. Man kan sagtens have perioder, hvor man er lidt mere trist, men det skal selvfølgelig ikke være sådan, at du ikke finder glæde i noget længere. For så er det en god idé at få noget hjælp til at finde glæde igen - og gerne med hjælp fra fagfolk. 

Til at starte med vil jeg sige, at du kan tænke over, om der mon kunne være noget, der har udløst tristheden? Den nervøsitet du beskriver i forhold til at skulle starte på efterskolen, samt at dine venner er flyttet, kan måske være medvirkende til, at du er mere trist? Ift. til efterskolen, så er det jo helt normalt at være nervøs, men jeg kan garantere dig, at du bestemt ikke vil være den eneste, der er det. Ift. til dine venner, der er flyttet - kan du måske stadig holde kontakten med dem? Måske du kan tage initiativ til dette - ofte venter man på, at en anden tager initiativ, men det er helt klart nemmere, hvis man selv gør det. Det kan være virkelig hårdt, når dem man er allermest tryg ved i sin vennekreds ikke er tæt på én, men derfor kan man stadig godt have lige så gode venskaber - de skal bare vedligeholdes. 

Du skriver, at du gennem længere tid har været ekstrem trist og ikke har kunne finde glæde ved det du plejede og at du ikke har lyst til at tage i skole. Med det du beskriver, kunne det godt lyde som om, at du er deprimeret. Der er, desværre, rigtig mange mennesker der lider af depression, men fælles for alle er, at der er hjælp at hente hos en psykolog, som har en faglig baggrund i, og er rigtige dygtige til, at hjælpe med lige netop det. Jeg vil derfor foreslå, at du får talt med din far, hvis det er ham du bedst kan tale med, eller en anden, som kan hjælpe dig med at komme videre til en psykolog. Man kan selv tage kontakt til én eller man kan få en henvisning fra sin egen læge. Det er helt klart mit bedste råd, da du med hjælp kan finde glæden igen og få nogle redskaber til at håndtere, når tristheden banker på <3. 

- Nicole

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"

- Anonym