Bosted

 Hej brevkasseskriver, jeg er glad for at du skriver herind:) Jeg forstår dig så godt, det er ikke rart at føle at ens selvbestemmelsesret bliver krænket af andre. Jeg synes du er rigtig god til at kommunikere om, hvad der går dig på, siden du allerede har kontaktet chefen på bostedet og hvor er jeg ked af det på dine vegne over chefen ikke har lyttet til dig. Kan flere på bostedet gå sammen om, at skrive et brev til chefen, om hvorfor i føler jer dårlige behandlede og hvad i vil have er anderledes. Jeg tænker at et brev kan virke godt siden chefen har det på skrift og derfor kan chefen huske de ting i siger bedre. Jeg tror også at det hjælper, hvis i er flere der går sammen om den samme klage, da chefer plejer at lytte mere, hvis udfordringen er en general klage. Jeg ved ikke, hvordan du har det med dine forældre, men hvis du er tryg med dem, så kan du snakke med dem om, hvad der går dig på ved bostedet og muligvis kunne i aftale at, hvis du er træt efter arbejde, at så må du godt blive hjemme. Jeg tænker det kunne være godt, hvis dine forældre kunne snakke med bostedet om, hvad der går dig på og eventuelt kunne i lave nogle særregler som gælder specifikt for dig. Du er jo 22 og skal selvfølgeligt have ret til selvbestemmelse. Samtidigt har dit bosted ansvaret for dig, så jeg forstår også, hvorfor de ønsker at sørge for at du er i sikkerhed, selvom det må være irriterende ikke selv at måtte bestemme. Yderligere kunne du selv kontakte chefen for bostedet og høre om i kunne lave nogle regler der gælder for dig, så du kan have mere selvbestemmelse i dit liv imens du bor på bosted:)

Jeg håber du kan bruge mit råd og jeg håber at du bliver lyttet mere på af dit bosted i fremtiden:)

Ditte

 Hej du.

Jeg kan godt forstå du er frustreret over din situation. Det tror jeg de fleste vil være. Selvfølgelig har du ret til medbestemmelse, når du er 22 år. Du nævner at du er gået til chefen som ikke gør noget, men måske du egentligt skal sætte dig ned og tage en rolig snak med de medarbejdere der er? Så kunne det jo være i kunne komme til en overensstemmelse, hvor du kan føle dig mere hørt.

Jeg kender selvfølgelig ikke din situation, eller ved hvorfor du bor på bosted. Jeg tænker dog, at ofte er grunden til at nogen bor på bosted også fordi de har brug for ekstra støtte - uanset alder. Derfor tænker jeg måske også, at du skal passe på, ikke at se personalet som fængselsvagter, og i stedet prøve at se dem som den hjælp de forhåbentligt kan være.

Du nævner fx, at du gerne vil blive hjemme fra arbejde en gang imellem, pga. træthed. Når personalet alligevel tvinger dig afsted, tænker jeg måske også det skyldes, at de håber at få dig aktiveret og givet dig nogle gode rutiner, som du kan vedvare på sigt. Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at hvis jeg først har haft en længere hvile periode, så kan jeg have svært ved at komme i gang med noget, og ender egentligt bare med at sidde hjemme på sofaen. Hvilket, jeg så begynder at kunne mærke negativt på mit mentale helbred.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvilke vanskeligheder du sidder med, eller hvorfor du præcist føler dig for træt til at gå på arbejde, men hvis der blot er tale om almen træthed, så er det måske meget godt du kommer afsted alligevel? Det er jo de færreste mennesker der kan holde fri, fordi de er trætte. Hvis der dog er mere på spil end almen træthed, kan det være at du skal gøre personalet opmærksom på dette. Trætheden kunne måske også være en indikation på, at du er utilfreds med dit arbejde? også kan det være at du skal til at overveje om du kan finde et andet, som du finder mere tilfredsstillelse i.

Jeg tænker derfor, at du bør tage en grundig snak med personalet på bostedet, hvor i lige kan få vendt det hele, og måske sammen lave nogle aftaler der passer dig bedre. Heri kan du måske også få talt med nogen, hvis der er noget der går dig mere på, da det kan være en kæmpe hjælp, når andre vil lytte til ens problemer. Dette tror jeg dog kun kan lade sig gøre, hvis i får en sober snak, hvor der er plads til konstruktiv kritik, og du også er klar på at høre personalets meninger.

Håber dig al det bedste.

Vh, Cecilia.