Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
2024-08-21T18:39:21: 2

Brevkassespørgsmål

Hvordan kommer jeg videre?

Indsendt af pige17 år


Hej ungzone. Jeg er lige startet på efterskole. Og jeg har en kontaktgruppe der ikke siger så meget. Kun to-tre af dem siger noget den fjerde er bare lidt underlig. Men jeg føler mig ikke tilpas i min gruppe og den ene af dem snakket kun om sig selv og sine sygdomme hele tiden den anden joker jeg med. Men jeg ved ikke hvordan jeg kan få venner det og komme videre. Forstår i siden 2021 blev det svært for mig med skoleskift og corona. Og mine bedste venner flyttede hus. Og da corona var slut kom jeg hen på en anden skole/ klasse jeg heller ikke passede ind i socialt eller fagligt. Og så flyttede jeg klasse igen hvor det passede bedre fagligt, men det var svært socialt fordi mine klassekammerater var autister. Og så hat jeg ikke rigtig kunne finde ro eller finde mig til rette siden. Selvom det kun er gået 2 uger på efterskole føler jeg aligvel at det føles dom lang tid og jeg har været rigtig trist både idag og igår fordi jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det eller få det sagt til nogen. Jeg tror jeg godt kunne være lidt deprimerede men jeg ved ikke om det er noget jeg kan styre eller om jeg på en eller anden måde kommer til at gøre det med vilje med at tænke triste tanker og så gøre mig selv trist på den måde. Men jeg kan næsten ikke holde det ud mere. Jeg har ikke rigtig kunne se meningen med at have et liv og leve, og jeg håbede at jeg kunne få det bedre ved at starte på efterskole, men det tager bare så mange kræfter. Jeg ved ikke om jeg burde søge hjælp i psykiatrien eller om jeg overhovedet orker at søge hjælp i psykiatrien fordi jeg føler at mange ting er en kamp. Altså det er en kamp at få det man godt kunne tænke sig få gode karakterer være social osv. jeg kan ikke rigtig overskue det hele, og jeg ved ikke rigtig hvad mit problem/problemer er. Så hvordan kommer jeg videre her fra ? Kan i måske hjælpe mig? 
pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2024-08-22T08:46:52 1
Ditte

 Hej med dig kære brevskriver, jeg er glad for at du skriver ind og jeg er rigtig ked af at høre at du oplever at det er svært at gå på efterskole, jeg er sikker på at du ikke er den eneste på din efterskole som synes det er svært, du er virkeligt sej fordi du lægger mærke til, hvordan du selv har det :)

jeg hæfter mig ved at du har gået på efterskolen i 2 uger, det er ikke så lang tid og meget kan nå at ændre sig endnu, da jeg selv gik på efterskole, så lærte jeg også gradvist flere mennesker at kende og fik flere venner i takt med, at man havde gået på efterskolen i længere tid, måske kan du få et bedre syn på din kontaktgruppe når der er gået længere tid, men du behøver heller ikke kun at holde dig til din kontaktgruppe, det lyder til at den person du joker med, er en god ven, det er helt okay, blot at have en god ven i sin kontaktgruppe og så kan du også altid lære flere venner at kende på din efterskole, ved at deltage i det sociale eller sætte dig ud i sofaerne (hvis der er det) og snakke med de andre, generelt er det et godt tip at fokusere på ikke kun at tilbringe tid på dit eget værelse, så skal du nok lære folk bedre at kende. 

Jeg kan virkeligt godt forstå at det føles som lang tid, specielt når man ikke har fået de venner som man gerne vil have fået. Men det handler også om at få de rigtige venner som virkeligt passer godt til dig og de skal nok komme men måske tager det lidt længere tid. 

Jeg tror der er rigtig mange mennesker der kan lægge genkendelse til at det kan være rigtig svært og overvældende at være social efter corona, det kan også føles lidt skræmmende, og efterskolen kan også være en overvældende oplevelse, det er også okay at lade op på værelset og bruge tid alene, hvis du også har brug for det.

Det er vigtigt at huske at du på ingen måde er forkert og du skal nok få et dejligt år.

Jeg er ked af at du ikke føler dig tilpas i din kontaktgruppe, det kan også gøre oplevelsen mere grænseoverskridende, husk at du altid kan snakke med din kontaktlærer om, hvordan du har det, jeg synes også at det er en god idé at du kan snakke med den lærer du har om at du ikke føler dig tilpas det er vigtigt at de støtter dig og hvis du fortæller dem at du finder det svært at finde din vennegruppe så er jeg også sikker på at din lærer gerne vil forsøge at hjælpe dig så vidt muligt:) du kan også gå sammen med din ven som du joker med og så kan i se om i kan lære nogle flere at kende sammen, noglegange er det lettere når man er flere end en.

Jeg synes du skal fortælle dine forældre, hvordan du har det, det er vigtigt at du bliver favnet og støttet i at det bare er mega svært det du går igennem og specielt, hvis du oplever at have depression eller symptomer derpå, jeg synes både dine forældre og kontaktlærer skal indover og jeg synes helt sikkert det kunne være en god idé enten at snakke med en psykolog eller psykiatrien eller begge dele, det er vigtigt igen at du bliver støttet.

Jeg bliver en smule bekymret når du skriver at du ikke har kunne set meningen med at have et liv, jeg synes du skal have noget hjælp for en mulig depression, jeg håber du får det bedre og husk at alle behøver ikke at opleve efterskolen på samme måde, så det er også helt okay hvis du ikke kan lide at gå på efterskole

jeg håber at du kan bruge mine råd og jeg håber du får det bedre og du skal nok finde din venner om det så bliver nu eller senere det vil blive bedre:)

Ditte

2024-08-23T01:38:18 1
Cecilia

Hej, du.

Det lyder utrolig hårdt, og derfor er det også dejligt, at du skriver ind, så vi måske kan hjælpe dig med at få lidt perspektiv på tingene.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er hårdt med alle de skole skift, og nu også det nyeste skift. Jeg tror også at corona har taget meget hårdt på de fleste, hvilket også kan være svært at komme sig ovenpå. Jeg har i hvert fald selv svært ved at magte det sociale i længe perioder, bl.a. pga. corona.

Når man starter et nyt sted, kan man hurtigt føle sig alene og udenfor, hvilket også gør det endnu sværere at få venner og komme tæt på folk. Jeg selv begyndte på en ny uddannelse sidste år, og syntes det var virkelig hårdt, da jeg jo ikke kendte nogen og ikke helt følte at jeg passede ind. Derfor tog det også ekstra meget energi ud af mig.

Med tiden skal man dog nok møde nogle mennesker man klikker med, men det kræver at man putter lidt energi ind i det også. Desværre er der dog ingen garanti for, at man møder nogen lige med det samme. Og når man bruger så meget energi på det sociale, er det heller ikke unormalt at andre elementer bliver mere oversete - som fx, det faglige. Men også dette, skal nok komme, når der er faldet lidt ro på. Det er svært for alle at klare sig godt, når man bliver kastet ud i noget nyt, hvor man føler sig usikker. 

Det kunne jo være en idé at starte til en sport, eller lign., hvor man bliver "tvunget" sammen med andre, for på sigt vil man også lære dem at kende, og på den måde kunne du måske skabe dig et netværk, som vil kunne give støtte i hverdagen.

Nu skriver du dog også, at du ingen energi har, og det hele er lidt uoverskueligt. Jeg synes egentligt ikke, at det lyder så unormalt med alt det du har været igennem, og den nye position du befinder dig i. Det er jo trods alt stadig et stort skift, som er sket for nyligt.

Jeg synes i hvert fald, at du skal huske dig selv på, at det er en tilvænningsperiode, og du nok på et tidspunkt skal komme over på den anden side. Mennesker har den vildeste evne til at tilpasse sig de situationer de ender i, og det skal du skam nok også gøre. Jeg kan også love dig for, at du ikke er den eneste på din efterskole der render rundt med de følelser, selvom det sikkert føles sådan.

Derfor synes jeg dog heller ikke, at du skal tage let på de følelser du har, men måske tage fat i en voksen og forklare dem, hvordan du har det. Måske de også kan hjælpe dig på vej, så du kan få det bedre. Jeg synes også, at du skal overveje psykiatrien, hvis du føler du har behov for det, for ens mentale helbred er utrolig vigtigt. Nu ved jeg ikke om du har en historik med psykisk sygdom, men hvis ikke, er det måske en idé at starte med at snakke med en voksen, eller forælder, eller måske endda din læge. De kan nok bedst hjælpe dig på rette vej, så du får den hjælp der passer til dig.

Jeg håber dig al det bedste :)

Vh Cecilia.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg vil lige i starten pointere at jeg elsker den måde i støtter og kommer med tip til unge med problemer."

- Anonym