Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
2024-12-09T07:51:10: 1

Brevkassespørgsmål

Jeg har løget mig rig

Indsendt af dreng14 år


Kære Brevkasse

Jeg har brug for hjælp. Det hele startede med at jeg mødte en pige, lad os kalde hende Freja. Jeg er en dreng på 14 år, som udgiver mig for at være rig, så en pige kan lide mig. Jeg har også sagt at jeg hedder noget andet end det jeg virkelig gør. Jeg har fortalt at jeg er rigtig god til matematik og hjælper nu deres datter med matematikken, hvilket jeg får rigtig gode penge for. Pigens mor er rig og jeg er bange for, at hun bliver sur hvis jeg siger jeg er fattig. 

Jeg har rodet mig alt for dybt ind i det her og er kommet ret tæt på deres familie, uden at de ved hvem jeg i virkeligheden er.

Samtidig har jeg holdt det hemmeligt for min far, fordi han ikke kan lide rige fok, vi har ikke så mange penge selv. Jeg er selvfølgelig bange for, at han flipper ud. Jeg har det virkelig dårligt med at lyve om det, men jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle sandheden og jeg ved faktisk ikke om jeg har lyst til at fortælle sandheden, for jeg har det rigtig godt i min rolle som "rig".

Det hele har stået på i ca en måned.

Hvad skal jeg gøre?

dreng
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2024-12-11T05:11:36 2
Ditte

Kære brevskriver godt at du skriver ind, det lyder som en svær situation du er i, det er ikke en god idé at lyve om, hvem du er, da det gør at folk ikke rigtigt kan blive din ven, da de ikke lære den rigtige 'dig' at kende, jeg vil råde dig til at være ærlig overfor Freja og sige at du har udgivet dig for at være rig, for at hun skulle kunne lide dig, det er forståeligt, hvis Freja efterfølgende ikke vil være din ven, eftersom du har løjet, men det ville være en vigtig lektion for dig at lære, så det ikke sker igen. Det kan dog også være at Freja gerne vil være din ven, hvis du skynder dig at fortælle sandheden om, at du ikke er rig. Udover det så er det vigtigt at huske at menneskers værdi ikke er afmålt ud fra hvor mange penge de har, du er ligeså god som deres familie og det er lige meget at du ikke har ligeså mange penge. 

Yderligere er det også vigtigt at være ærlig, hvis du ikke er god til matematik, for det ville ikke være etisk korrekt, hvis du får penge for at hjælpe deres datter med matematik, hvis du ikke levere det du bliver betalt for, det kan godt blive set som udnyttende og det er også vigtigt at du lære lektien at det ikke er okay, at lyve, særligt ikke, hvis nogle betaler dig for at levere en vare, som du ikke kan levere. Det er også lidt synd for datteren, som måske virkeligt har brug for at blive bedre til matematik, og istedet for bliver hun ikke forbedret, da du ikke har været ærlig om dine evner inden for matematik. 

Jeg tror ikke at du skal frygte at pigens mor bliver sur, over at du er fattig, men hun bliver nok ærgelig over at hun har betalt dig for at hjælpe hendes datter med matematik og du ikke har gjort det, men derfor er det stadig vigtigt at du er ærlig så hurtigt som muligt, så de kan stoppe med at betale dig og faktisk finde en som kan hjælpe hendes datter med matematik. 

Det er godt du har set at din løgn er gået for langt og jeg synes virkeligt at du skal være ærlig over at du har løjet og så kan det godt være at de ikke længere vil have at du er i deres liv, men så har du lært den lektie. Husk at folk skal kunne lide dig for den person som du er og de rigtige mennesker vil også kunne lide dig for den person som du er, men det er svært at opbygge autentiske venskaber med mennesker, hvis man bygger venskabet op på en løgn. 

Når du bliver ældre er det også vigtigt at huske at man ikke må lyve sig til bedre evner end dem man har, da det til den tid ville hedde svindel. Du skal nok også være forberedt på at tilbyde at pigens mor  kan få pengene tilbage for den matematik undervisning, som du ikke har leveret, det er det eneste rigtige at gøre. 

Jeg synes du skal være ærlig overfor din far at du har løjet dig rig og at du har modtaget løn for matematik undervisning som du ikke har leveret, måske kan din far hjælpe dig med at sige sandheden til pigen og familien. 

Jeg er ked af at i ikke har så mange penge, det definere dog ikke dit værd, du er ligeså god som andre mennesker også folk som har flere penge end dig. 

Jeg er ked af at du er bange for at din far flipper ud, det fortjener du ikke, men du skal være ærlig og betale pengene tilbage som du har fået til pigens mor. 

Det er rigtig godt at du har det dårligt med at lyve, da det viser at din samvittighed fortæller dig at det du gør er forkert.

Du er nødt til at sige sandheden og så må du arbejde på at acceptere dig selv for den person du er, du skal ikke lave om på dig selv, men giv folk muligheden for at lære den rigtige dig at kende og så husk at det er vigtigt aldrig at lyve over for andre mennesker, hellere være helt ærlig om hvem du er og blive afvist end at blive accepteret på en løgn, for hvis du bliver accepteret af folk på en løgn, så kender de ikke den rigtige dig og så er det ikke dig de kan lide. 

Der er kun gået en måned så skynd dig at være ærlig, forbered dig på at miste dit venskab til pigen, betale pengene tilbage til pigens mor, forbered dig på at det vil blive hårdt, men hvis du kan tage en lektion ud af den her oplevelse så har du lært rigtig meget. 

Hvis du mangler penge, så synes jeg du skal overveje at få dig et deltidsjob i en butik eller superbrugs, så kan du tjene dine egne penge og måske få en vigtig viden i, hvad penge er værd. 

Du kan også overveje at begive dig ud i et frivilligjob, der får du ikke nogen løn, men det giver dig gode værdier at hjælpe andre og det kan hjælpe på selvtilliden.

Sidst men ikke mindst så tror jeg det er vigtigt at du lære at acceptere dig selv for den du er og blive vild med dig selv, de rigtige folk vil kunne lide dig, når du er dig selv.

Jeg håber ikke at du føler beskeden er for hård og jeg forstår godt at det ikke er rart at være ærlig omkring din løgn, men det er det bedste at gøre og så behøver du heller ikke at have dårlig samvittighed mere

Jeg håber at du kan bruge mine råd og så håber jeg at din situation forbedrer sig

Ditte:)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."

- Anonym