Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
2025-03-03T13:45:39: 2

Brevkassespørgsmål

Sygedagpenge og hjemme hverdag

Indsendt af pige19 år


Hejsa jeg skriver fordi i jeg lever med kroniske smerter i mit ben hverdag, og livet er så småt begyndt at se mørkere ud nu. Jeg går hjemme hverdag i min lejlighed som jeg har med min fantastiske kæreste som arbejder fuldtid. Så derfor går jeg rundt og er ensom og mangler egentlig noget der giver mig livsglæde. Jeg sidder for det meste bare hjemme og kan ikke rigtigt overskue at finde på noget at lave pga smerter. Lægerne ved endnu ikke Hva der forsager de smerter så det er bare en ekstra ring som også stresser mig. Jeg skriver enlig bare for at høre Hva i syrnes jeg ska gøre ift at gøre hverdagen lidt mere overskuelig og evt også en hobby eller ting jeg kan lave
pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2025-03-05T12:21:09 1
Line

Kære dig, det er så godt, du skriver ind!

Det lyder som en svær hverdag, som du er landet i lige nu. Jeg er ked af at høre, at du døjer med kroniske smerter i dit ben, og jeg håber inderligt på, at lægerne finder en løsning på din problematik, så du kan få det bedre <3 

Jeg forstår godt, at hverdagen kan føles uoverskuelig, når man har ondt, og det kan være svært at finde et lyspunkt i smerten. Du skriver, at du føler dig ensom, og det er aldrig en rar følelse. Har du ikke nogle gode veninder eller et familiemedlem, du kan række ud til og som måske kan besøge dig fra tid til anden? Mennesker har brug for mennesker, og nogle gange kan andres selskab gøre ens dag bedre. 

Ift. en hobby/ting du kan lave, så synes jeg, at det lyder som en rigtig god ide. Måske du kan prøve at tænke tilbage på, hvad du godt har kunnet lide tidligere, og prøve noget af det af igen? Det kan være, du elskede at tegne, at tage billeder eller noget helt tredje, det ved du bedst selv. 

Et andet råd jeg vil give dig vil være, at prøve at lave en liste over ting der kan give dig livsglæde. Skriv alt det ned du kan komme i tanke om, og aftal så med dig selv at du gør mindst en af de ting hver dag, så du har noget at se frem til, når du står op. Det kan være alt fra at se din ynglingsserie, drikke en god kop kaffe osv. Det skal ikke være noget stort og overskueligt, det er vigtigt, at du kan overskue tingene på listen. Så start i de små. 

Ellers vil jeg anbefale dig at snakke med din kæreste om, hvordan du har det, så han kan støtte dig på bedst mulig vis i det hele, og måske gør han det allerede? 

Jeg håber, at mit svar kan være en hjælp for dig. Jeg håber, at du får det bedre snart.

Knus fra Line <3 

2025-03-06T05:30:16 2
Ditte

 Kære brevskriver jeg er glad for at du skriver ind. Jeg er ked af at høre at du har smerter og at det påvirker din livskvalitet, jeg er dog virkeligt glad for at høre at du har en fantastisk kæreste. Jeg forstår godt at det kan føles ensomt at gå hjemme alene med smerter. Jeg forstår godt at det er stressende at lægerne ikke ved, hvad der forårsager smerterne, jeg håber virkeligt at du snart får svar. 

Hvis du mangler at etablere venskaber så kan du eventuelt overveje at oprette en bumble bff profil, hvor du kan møde veninder (du skal nok først lige forklare din kæreste, at det ikke er en datingprofil, men et sted, hvor du kan møde veninder). Alternativt kan du oprette en profil på boblberg, som er en digital platform til fællesskaber. 

i forhold til at gøre hverdagen mere overskuelig, så kan det muligvis hjælpe med en rutine, at du går i seng på et fornuftigt tidspunkt og vågner nogenlunde samme tidspunkt i hverdagen og at du kan foretage dig nogle hobbyer som gør dig glad. 

I forhold til hobbyer, så kan du eventuelt begynde at læse spændende skønlitterære romaner, læse selvhjælpsbøger, begynde at male, binde blomster ind, tegne, lave dine egne smykker og/eller lære at hækle. Jeg synes det er en mega god idé at påbegynde en hobby og se om det bringer noget livsglæde, at lave noget som du synes er sjovt. 

Det kan være du skal melde dig til at lave frivilligt arbejde, der er diverse frivillig aktiviteter du kan lave online, eksempelvis hos røde kors, hvor du kan snakke online med ensomme, hvis du har overskud og tid og lyst til at være frivillig.

Der er en del uddannelser du kan tage online, fx pædagog, lærer, markedsføringsøkonomon, eller en universitetsuddannelse, dette kan muligvis også hjælpe med at skabe noget struktur i din hverdag og give livsglæde, hvis du synes uddannelsen er spændende. 

Eventuelt kan du overveje om du skal prøve akupunktur for dine smerter i dit ben eller andet selvforkælelse, som eventuelt også kan hjælpe.

Jeg håber du kan bruge mine råd

Ditte:)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym